Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 1601. 18. Febr. Nr. 8.
Skatteopkrævere fik ogsaa de oprindelig rent norske Lapper ved Søsiden
til at give sig Gåver, og disse Gåver fik snart Karakteren af en Skat.
I Længden iwjedes man dog fra svensk og russisk Side ikke med at
kræve Skatten, men gjorde efterhaanden ogsaa Fordring paa den terri
toriale Højhed over de Landstrækninger, hvor de Lapper, af hvem man
krævede Skat, boede. Omkring 1553 ophævede Gustav Vasa de Privile
gier, som Birkarlene hidtil havde haft, og disses Ret til Skatteoppebørsel
i Finmarken og Lapland gik over til den svenske Krone. Paa et Grænse
møde i Elfsborg 1554 mellem danske og svenske Rigsraader hævdede de
svenske Repræsentanter allerede, at det svenske Riges Grænse gik Uge til
Vesterhavet ligesaa vel som Norges og Ruslands. Under Syvaarskrigen
var der forskellige Stridigheder i Lapland, idet Nordmændene søgte at
fordrive de svenske Fogder og Lapper fra det norske Omraade og er
statte dem med Nordmænd. I den folgende Tid klagedes der gentagne
Gange fra svensk Side over, at norske Fogder hindrede de svenske Fog
der i al faa den Rettighed, der tilkom den svenske Konge i Lapland, saa
ledes 1577, da Åke Bengtsson Feria af Johan III sendtes til Kong Frede
rik II, og paa Grænsemøderne 1580 og 1591. Man var dog i Danmark
saa temmelig ukendt med Forholdene heroppe og indskrænkede sig der
for til at love, at Klagerne skulde blive undersøgte, hvormed man fore
løbig slog sig Ul Ro paa svensk Side 1.
Da Hertug Karl efter Johan IIFs Død fik den afgørende Indflydelse
paa Sverrigs Styrelse, tog han dette Spørgsmaal op med mere Kraft.
Han støltede sig til, at det i Stettinertraktatens § 6 var fastslaaet, al
Grænsen mellem Sverrig og Norge skulde forblive, hvor den fra Arilds
Tid havde været, og i dens § 9, at al den Rettighed med Domsmyndig
hed, Skat, Afgifter etc., som den ene Konge eller dennes Undersaatter
havde haft i den andens Land, fremdeles skulde tilhøre ham, og han
søgte nu at fremskaffe Beviser for, at de svenske Konger fra gammel Tid
af havde oppebaaret Skat af Lappeme i del nordlige Lapland og Fin
marken Uge ned til Havet. I 1593 indhentede han saaledes Oplysninger
om Skatteforholdene i Torne og Kemi Lapmarker*. I Nov. samme Aar
klagede baade Kong Sigismund og det svenske Rigsraad over de norske
Fogders Overgreb overfor svenske Lapper i Lapmarken, alene i dette Aar
skulde over 30 Lapper være blevne trængte fra Sverrigs Krone. Fra
dansk Side erklærede man, at man havde ladet Forholdene i Lapmarken
nøje undersøge, og at de svenske Klager var aldeles uberettigede; det var
tværtimod Danmark, som havde Grund til at klage over Overgreb fra
svensk Side s.
Disse gensidige Klager fortsattes i den følgende Tid, og særlig blev
1 Aksel Magnus, Finmarken S. 24—29, 40—45. Karl Pira, Svensk-Danska
Forhandlingar 1593-1600 S. 19-31. 2 Handl, rorande Skandinaviens hist.
XXXIX. 117 ff. Pira, anf. St. S. 32 f. 3 Chr. IV t. Sigism. u/i, 18/t 1594
(Handl. ror. Skand. hist. XXXIX. 121 ff.). Pira, anf. St. S. 37 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
