Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 1602. 4. Marts. Nr. 10.
1593 1 til Moderen over, at Broderen havde faaet Myndighedsbevilling og
nu vilde tåge hele Administrationen til sig. Hele Landet og Regeringen
var tilfaldet dem alle tre og burde deles mellem dem. Den W.Juli skrev
Dronning Sofie til Kejseren og anmodede om, at Hertug Ulrik ogsaa
maatte blive erklæret for myndig, og at Christian IV maatte faa Ordre
til ikke at overlage Regeringen i Hertugdømmerne, førend der havde
fundet en Deling Sted mellem ham og hans Brødre. Hertug Ulrik, der
paa den Tid opholdt sig i Leipzig, rettede herfrå den 27. Juli en lignende
Anmodning til Kejseren.
Disse Henvendelser bar saa vidt ogsaa Frugt, som Kejseren ved et
nyt Dekret af 23. Aug. 1593, i Kraft af sin Pligt som Overlensherre til
al paase de mindreaariges Tarv, krævede, at den kongelige Del af Her
tugdømmerne skulde deles mellem alle tre Brødre, og overdrog til Hertug
Ulrik af Meklenborg og Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Lyneborg
som kejserlige Kommissærer 2 at lede Forhandlingerne herom. Indtil
Delingen var foregaaet, skålde Regeringen i Hertugdømmerne blive som
den var o: hos Enkedronning Sofie. I Realiteten fik dette Dekret dog
ingen Betydning, skønt det straks produceredes, da Landdagen i Flens
borg aabnedes. Uden Hensyn hertil overtog Christian IV den 1. Sept.
Regeringen i Hertugdømmerne og stadfæstede Privilegierne. Landdagen
afgav den 2. Sept. en Betænkning angaaende et Svar til Kejseren, hvori
den bestemt udtalte sig imod en Deling af Landene, under Henvisning
til, at disse ikke altid var bleven delte, og at Landene ikke var tjent med
at faa saa mange Herrer. Da Slesvig var et rent dansk Len, kunde
Kejseren heller ikke have noget at sige her. Efter Landdagens Slutning
sendtes Dr. Veit Winsheim til Kejserhoffet for at forsvare Christian IV’s
og Ridderskabets Standpunkt og faa Dekretet af 23. Aug. omstedt 9, men
ogsaa Enkedronning Sofie og Hertug Ulrik henvendte sig med Klager til
Kejseren over det paa Landdagen passerede*, og den 7. Okt. 1593 an
søgte Hertug Ulrik Kejseren om at blive erklæret for myndig ligesom
Broderen’0. Resultatet heraf blev en ny Skrivelse fra Kejseren til Chri
stian IV af 14-. Dec. 1593, hvori Kejseren paany hævdede, at Christian
IVs umyndige Brødre formentlig havde Ret til at forlange den konge
lige Del af Hertugdømmerne delt nu. Som Overformynder kunde Kejse
ren derfor ikke billige, at Christian IV paa Landdagen i Flensborg uden
videre havde overtaget Styrelsen af hele Arven, og han kunde i det hele
tåget ikke anerkende, at Christian IV kunde være Formynder for sine
Dr. Sofies Arkiv (Protokol vedrørende Dr. Sofies Forhold til det danske
Rigsraad, Hertugdømmerne og hendes Son Hertug Ulrik 1593—94 — en sara
menhæftet Samling Aktstykker i Original, Kopi og Kone. — Nåar ikke anden
Kilde citeres, findes de i det følgende benyttede Aktstykker her). 2 Kom
missorium for disse 23/s 1593. 3 Kreditiv 16is 1593 (Ausl. Reg.). 4 Dr.
Sofies Instruks for Herman v. d. Becke, Provst i Alten Kloster, som Gesandt til
Kejseren 16/9 1593. 5 Kopi i Hertug Ulriks Arkiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
