Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 1603. 6. April. Nr. 12.
vilde ogsaa være til Præjudice for Kong Sigismund paa den Het, denne
havde til sit Arverige, som om Christian IV kunde dømme noget i Kong
Sigismunds Sager. Til Slut udtalte han Haabet om, at Hertug Karl ikke
vilde gore andet, end hvad han kunde forsvare for Gud og sig seiv.
Da Hertug Karl opholdt sig i Lifland, kom dette Brev ham sent i
Hænde, og først den 24. Maj svarede han derpaa 1. Han takkede spydigt
for det Udet venlige Brev, som han vilde lade blive ved sii Værd, og hæv
dede, at Stænderne kan tvungne af den yderste Nød havde valgt ham til
Regent, og at Kong Sigismunds Katholicisme var den eneste Grund til
hans Afsættelse. Han var ogsaa bleven formanet tit nok. De Folk, der
var blevne udelukkede fra Medet i Linkoping, var udelukkede med Rette,
da de var undvegne fra Riget, havde svigtet deres Ed og af Stænderne
var dømte fra deres Ære. — Han beklagede meget, at alle Stridigheder
ikke var blevne afgjorte paa Mødet, da han kun havde forlangt, hvad
der fra gammel Tid var Sverrigs rette Ejendom. Han saa nu helst, at
han og Christian IV gensidig sendte Gesandter til hinanden for at for
handle om Stridighederne; vilde Christian IV imidlertid absolut have det
af Raaderne vedtagne Møde afholdt, var han ogsaa villig dertil, men han
maatte da gore Fordring paa, at alle Stridigheder mellem Rigerne hen
vistes til Afgørelse paa dette Møde, saaledes som den fra svensk Side
givne Afsked lød. Da man endvidere kunde vente, al Dommerne paa
begge Sider vilde holde fast hver paa sit Standpunkt, fandt han det
raadeligst, al man opfordrede nogle Konger og Fyrster til at sende Ge
sandter til Mødet for at mægle. Da det jo vilde tåge nogen Tid, fore
slog han at udsætte Mødet noget. I sin Svarskrivelse* 14. Juli holdt
Christian IV dog paa, at man skulde afholde Mødet til den i Afskeden
fastsatte Tid; at tilkalde Mæglere var unødvendigt, da Dommerne sikkert
kun vilde dømme hvad kristeligt og ret er. Herpaa svarede Hertug Karl
fra Reval 16. Sept.’3, at da Tiden nu var saa langt fremrykket, at Mødet
ikke kunde holdes den 30. Sept., og da Christian IV heller ikke havde
afgivet nogen Erklæring om at ville lade alle Stridigheder mellem Ri
gerne afgøre paa Mødet, kunde han foreløbig ikke erklære sig nærmere’
angaaende deile. Der maatte ogsaa efter hans Formeiring nødvendigvis
være fremmede Gesandter til Stede for at mægle, hvis der skulde opnaas
noget Resultat. Nåar Christian IV afgav den forlangte Erklæring, op
gav, hvilke fremmede Gesandter han vilde have med ved Mødet, og angav
Tiden for dette, skulde Hertug Karl nok erklære sig saaledes, at Christian
IV skulde erkende, at han kun søgte begge Rigers Gavn.
Inden dette Brev naaede til Danmark, havde 6 danske Rigsraader
i Henhold til Afskeden givet Møde den 28. Sept. paa Grænsen\ De ven
Orig. (Sverr. A. Brevveksl, mell. Fyrstehusene). 2 Sv. Acta II. 54.
Sv. Acta II. 55. * Fuldm. for Kansler Kristian Friis, Peder Munk, Man
derup Parsberg, Aksel Gyldenstjerne, Brejde Rantzau og Aksel Brahe 8/9 1601.
(Orig. Sverr. A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
