Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 1603. 6. April. Nr. 12.
hørte dertil. Hvis der blandt de Sager, som de Svenske iøvrigt maatte
bringe paa Bane, var andre, der burde paadømmes, maatte de gaa ind
paa at afsige Dom cleri, men ellers maatte de iøvrigt handle, som de
fandt rigtigt. Kongen leste dem fra deres Ed og paalagde clem at dømme
upartisk, dog forbeholdt han sig ved de Sager, der afgjordes ved Dom,
at appellere til en Opmand, hvis han ikke var tilfreds med Dommen.
Da Hertug Karl mente, at det Skode, som Fru Gørvel Faddersdatter
Sparre havde givet Kong Christian IV paa alt hendes Gods i Sverrig,
stred mod Sverrigs Lov og Ret, vilde Kongen ikke have nogen Strid an
gaaende delte Gods. Kongen vilde derfor afstaa alt Godset Ul Hertug
Karl eller Fru Gørvels Arvinger mod Betaling af en Pengesum eller mod
Afstaaelse af den svenske Krones Oppebørsel i Xordlandene fra Titisfjord
til Varangers Odde, baade dets egen og den fra Rusland erhverve.de. —
Da man af de ondsindede Beskyldninger, som Hertug Karl udspredte i
Sverrig mod Danmark, kunde se, at han overalt, hvor han kunde, søgte
ai lægge Kongen og den danske Nation for Had og Mistanke, kunde der
nceppe ventes noget godt Xaboskab af Sverrig, saalænge Hertug Karl var
ved Regeringen. og Kongen vilde derfor herefter rette sine Bestrcebelser
paa at formindske Hertug Karls Regimente saa meget som muligt, og
hvis det ikke lykkedes, sørge for, at del kom til at skade Danmark saa
lidt som muligt. Hvis Raaderne derfor under Forhandlingerne mærkede,
at man fra svensk Side fremdeles vilde søge at skade Kongen og hans
Undersaatler, skulde de fremhæve Kongens korrekte Holdning overfor
Sverrig under Striden mellem Sigismund og Karl og det grundløse i de
Beskyldninger, der rettedes mod Danmark. Vilde Sverrig vedblive at være
en ligesaa uiaalelig Nabo som hidtil, vilde Kongen se sig foranlediget til
at overveje, hvorledes Kong Sigismund igen kunde befordres til Regerin
gen i Sverrig uden Skade for Sverrigs Rige og Religionen. Kongen ven
tede. at en saadan Erklæring ikke vilde være uden Virkning, men han
henstillede til Raaderne seiv at skcerpe eller mildne den eller helt undlade
at fremkomme med den, alt efter de svenske Kommissærers Holdning.
Samme Dag udfærdigedes Instruksen for Lave Urne 1. Han skulde
i de ovennævnle 4 Sager, der eventuelt vilde blive Genstand for Dom, gaa
i Rette paa Danmarks Riges Vegne og i sine Indlæg hævde det under de
tidligere Forhandlinger indtagne danske Standpunkt. Endvidere skulde
han kræve den Gæld betalt, som den svenske Krone og svenske Under
saatler skyldte danske Købmænd og Borgere. Der skulde dog her skelnes
mellem 3 Slags Gæld: 1. Den Gæld, som Sverrigs Krone var bleven skyl
dig i Kongerne Johans og Sigismunds Tid indtil Aug. 1594. 2. Den
Gæld. som svenske Privatpersoner skyldte danske Købmænd. 3. Den
Gæld. som Hertug Karl siden Aug. 1594 var bleven danske Købmænd
skyldig enten for Varer eller for arrestere! eller opbragt Gods. Hvis de
Svenske ikke vilde behandle disse Gældssager paa Medet, men forlangte
1 Sv. Acta II. 110 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
