Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
1603. 6. April.
Nr. 12.
borg Ul Opmand 1. Hertug Karl skrev ogsaa til denne om at paatage
sig dette Hverv 2. Da han intet Svar fik fra Kurfyrsten, foreslog han 9.
Jan. 160b’6 Christian IV, at denne skulde nævne en anden Opmand, da
han maatte formode, at Kurfyrsten ikke havde Lyst til at paatage sig
Hvervet, og derfor heller ikke længere kunde gaa ind paa at antage ham
som Opmand. Han var ogsaa villig til at lade fremmede Fyrster mægle;
lykkedes Mæglingen ikke, kunde begge Parters Kommissærer blive enige
om en Opmand. Christian IV svarede foreløbig siet ikke herpaa. Han
var efter Mødet i Flakkebæk meget forbitret paa Hertug Karl og baade
i 1603 og 160b segle han at faa Rigsraadets Samtykke til en Krig mod
Sverrig. Rigsraadet fraraadede dog begge Gange indlrængende Krigen*.
Først den 9. Okt. 160b, efter Rigsraadets Vægring ved at gaa ind paa
Krigen, og efter fornyede Henvendelser baade af Hertug Karl og det
svenske Rigsraad besvarede Christian IV Skrivelsen af 9. Jan. Da de
danske Undersaatter, der i Henhold til Afskeden 6. April havde været i Ny
løse tilLaurentii og i Stockholm til Bartholomæi for at bevise deres Gælds
fordringer og faa deres Betaling, intet havde faael, og da Hertug Karls
Flaade stadig gjorde Farvandene usikre for fremmede, kunde Christian
IV ikke indse, hvad en Opmandskendelse skulde nytte, nåar man ikke i
Gerningen rettede sig efter det, der afsagdes for Ret. Foreløbig vilde han
derfor ikke navngive nogen anden Opmand 5. Hertug Karl foreslog da i
sin Svarskrivel.se af 28. Okt. 160b Landgrev Morits af Hessen". Da Chri
stian IV ikke svarede herpaa, foreslog Hertug Karl b. Febr. 1605 1 et
Mede afholdt paa Grænsen, hvor man skulde kaste Lod om, hvem af de
to foreslaaede Fyrster der skulde være Opmand, og iøvrigt behandle de
mellem Rigerne opstaaede Stridigheder. Christian IV svarede herpaa 21.
April*, at han foreløbig ikke kunde gaa ind paa Hertug Karls Forslag,
da han efter Sverrigs Undladelse af at betale de danske Købmænd deres
Tilgodehavende ikke kunde haabe paa noget Udbytte hverken af et Møde
eller af en Opmandskendelse. I 1607 erklærede Christian IV sig dog
villig til at tåge Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Lyneborg Ul Opmand,
saaledes som Hertug Karl ønskede. Denne havde 30. Juni 1601 9 skrevet
til Hertug Henrik Julius om at paatage sig dette Hværv, og i en Skri
velse af 20. Aug. til Christian IV erklærede Henrik Julius sig ogsaa vil
lig 10. Den 15. Febr. 1608 anmodede Christian IV Hertugen om at paa
tage sig Hvervet 11 . Efter nogen Forhandling frem og tilbage blev man
tilsidst enig om, at der skulde holdes el Møde af Gesandter fra begge
Riger i Wismar 12. Sept. 1608, hvor Hertug Henrik Julius dog kun
1 Chr. IV t. Hert. Karl ™U 1603 (Sv. Acta II. 316). 2 Hert. Karl t.
Chr. IV 29/8 1603 (Sv. Acta II. 318). 3 Sv. Acta II. 321. 4Se Chr. IVs
egenh. Breve I. 11 f., 13—17. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. 1.
119 f., 125—130. 5 Sv. Acta II. 328. 6 Sv. Acta II. 329. 7 Sv. Acta
II. 338. 8 Sv. Acta II. 340. 9 Sv. Acta II. 354. 10 Sv. Acta II. 355.
11 Sv. Acta II. 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
