Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
1603. 6. April.
Nr. 12.
forschrefne tolf begge riigers commissarier saaledis ere de raodo pro
cedendi foreente, at udi hver sag ieke raere end tre producter schal
indleggis af hver part, och paa hver product at schulle svaris inden to
dage, uden nodturften thertil mere tiid behøfver: disligeste tha hafver
the Svenske commissarier thennom ther heden erclerit, at theris hof
vidbesveringer. hvilcke the hafver undersehrefvet och ofvergifvet, schulle
achtis for theris første product udi alle the sager, som the paa Svergis
riigis vegne ville proponere.
Tha er emod thenne artickel, som berører then uret och indtrang,
hvilcken the formeener Svergis crone skeer i Lappemarcken. dette mit
første product: Først ettersom udi theris hofvidbesveringer berettis, at
thet Stetinske fordrag formelder, at grendtzerne emellem riigerne schulle
blifve paa the steder, som the af alders verit hafver, saa befmdes thet
dog, at Svergis crone paa des rette eigendomb udi Lappemarcken er
skeed stor hinder oe indtrang, saa vel paa thet, som the af arrildts tiid
haft hafver, som oe paa thet siden ved fridtsfordraget och en retvis
raagang vondit er af Rydtsen. Och uanseet paa adskillige møder ved
grendtzen ther paa er klaget, saa er dog indtil nu ingen bøder ther paa
lagdt; udi liige maader er ofverandtvordet en fortegnelse paa adskillige
besveringer, uret och indtrang, som thennom, ther boer udi Pithis, Lula,
Torn och Chim Lappemarcker, af Hans Mats fougitter, af Xordmend
och andre vederfaris, efter theris beretnings viidere formelding. Emodt
hvilcken the Svenskis besvering jeg i saa maade vil hafve svarit. Først
at Kon. Mat. udi Danmarck eller Hans Mat.s fuldmyndige befallings
mend udi Nordlandene udi Norgis riige ingen nye skiel eller ra;a]gang
hafver ladet giøre eller gaa emellom Norge oe Sverrig, siden thet Ste
tinske fordrag er emellom disse loflige konningeriiger oprettet. icke
heller nogen gammel skiel ladet i nogen maade fornye eller forandre.
Och al then stund the Svenske commissarier icke nafngifver the aaste
der, som the formeener skiel hafver giort i gamble dage emellom rii
gerne paa the steder udi Nordlandene, som nu omtrettis, saa kand och
Svergis crone icke med billighet Hans Mat. beskylde, at nogen skiel nu
er emellom riigerne anderledis, end som thet af arrilds tiid hafver ve
rit holden. Thernest saa vid Hans Mat. icke heller nogen forfang eller
indtrang Svergis crone at vere skeed udi nogen disse fire Lappemarcker
Pithis, Lula, Torn och Chim paa then deel och eigendomb, som ligger
til Svergis riige ofver Norgis riigis grendtze, men hvis som udi then
nom ligger til Svergis crone. thet anmoder Hans Mat. sig aldelis intet.
Dog hvis som udi the forschrefne fire Lappemarcker ligger til Norgis
riige uden for Svergis riigis grendtze, thet formeener Hans Mat. sig
som en konning ofver Norge med al ret at tilhøre.
Viidere, ettersom och Svergis crone sig besverger, at the Norske
befallingsmend sig indtrenger udi the fiorder Titisfiord, Offoten, Røt
tanger och andre steder, som the Svenske tilforne oklandret haft hafver
udi mange aar. Hvad thette er anlangende, nåar the Svenske sig er
clerer, hvad heller the forschrefne fiorder och steder ligger inden Sver
gis riigis grendtze och the samme land thennom anmode som en ap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
