Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 1611. 29. Sept. Nr. 15.
pitlet et skriftligt Beskærmelsesbrev og faa ham til at betænke den meget
bygfældige Domkirke og Kapitlets Medlemmer med noget 1.
I Marts 1612 sendtes Apitz von Griinenberg og Dr. Leonhard Metz
ner til Biskop Ulrik og Kapitlet i Schwerin for at faa Kapitulationen
bragt i Orden. De skulde sørge for, at Kapitulationen blev affattet i
Ouerensstemmelse med Biskop Ulriks Kapitulation af 19. Febr. 1597, og
paase, at der ikke blev indførl nye og usædvanlige Betingelser. Kongen
vilde tåge alle Kapitlets Medlemmer i sin Beskyttelse og forsvare dem
mod al Vold og Uret; endvidere vilde han betænke Kirken og Kapitlet
med 6000 Dir., at betale til Hellig 3 Kongers Dag 1613. Skulde Biskop
Ulrik dø, medens Prins Frederik endnu var mindreaarig, skulde Kapitlet
føre Regeringen i Stiftet, men det, der blev tilovers af Indtægterne, skulde
Prins Frederik have som et DeputaU: Ved en Skrivelse af 29. April 1612
bemyndigede Regeringsraademe paa Kongens Vegne Gesandterne til at
forhøje de 6000 Dir. til 10,000 Dir."
I Anledning af de danske Gesandters Ankomst bad Biskop Ulrik
Otto v. Estorff sammenkalde Kapitlet til ei Møde den 23. April. Der
rejste sig dog nu igen Vanskeligheder fra Provst Winterfeldts Side. Otto
v. Estorff maatte meddele Biskop Ulrik, at Provsten havde skrevet til
ham, at Forhandlingerne om Kapitulationen ikke maatte føres videre og
Udfærdigelsen af Intimalionen ikke finde Sted, førend han seiv kom til
Stede; i modsat Fald vilde han ikke gaa ind derpaa.
Biskop Ulrik ansatte saa et nyt Møde til 1. Maj i Schwerin; alt vilde
sikkert let kunne ordnes, nåar de alle kom sammen; Domprovstens Be
tænkeligheder var ikke af synderlig Betydning*.
Paa Modet den 1. Maj var Domprovsten ikke kommet til Stede, men
man begyndte dog Forhandlingerne. Angaaende Kapitulationen blev
man snart enig. Den dateredes 2. Maj n og var i alt væsentligt i Over
ensstemmelse med Kapitulationen af 19. Febr. 1597, dog havde de danske
Gesandler opnaaet at faa Forbeholdet af det meklenborgske Hus’s ur
gamle Beskyttelse og Beskærmelse af Stiftet og Kapitlet udeladt, da hver
ken Biskop Ulrik eller Domkapitlet indrømmede Huset Meklenborg en
saadan Beskyttelse og Beskærmelse og Huset Meklenborg derved vilde
kunne anmasse sig en Slags Arveret til Stiftet, saaledes som det i mange
Aar havde tragtet efter. Endvidere opnaaede de danske Gesandter, at
Kapitlet, der øjensynlig gcerne vilde holde Huset Meklenborg ude, gik
ind paa at udstede et aabent Brev (B) om, at Christian IVs yngste Søn
Orig. (Schwerin Stift). Nåar det i Jahrb. d. Vereins f. Mecklenb. Gesch.
49. Bd. S. 180 angives, at Mødet den 28. Sept. ikke fandt Sted, er dette urig
tigt. 2 Instruks for A. v. Griinenberg og Dr. L. Metzner 27s 1612 (Tyske
Kane. U. A. Commissiones und Instructiones 1611 —16 S. 18 ff.). 8 Tyske
Kane. U. A. Latein, u. Teutsche Expeditiones 1611—13 S. 154. * Bisk. Ulr.
t. O. v. Estorff 12/*, 21A 1612; O. v. E. t. Bisk. Ulr. 18A 1612. (Ark. i Schwerin).
5 Kopi (Schwerin Stift).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
