Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
1613. 20. Jan
Nr. 17.
deltog, gik de danske Gesandter, efter at de Svenske paany havde be
lonet, at Sverrig umulig kunde give Åfkald paa Elfsborg med Havn og
Tilliggende og at den Gavn, Danmark vilde kunne have af at faa det,
paa ingen Maade kunde opveje den Skade, Sverrig vilde lide ved at miste
det, ind paa at give Elfsborg og Gullberg tilbage. Sverrig skulde saa til
Gengæld give Herjedalen og Jemteland tilbage, give Åfkald paa al den
Ret, som Sverrig formente at have i Nordlandene og Vardøhus Len, og
saa den, det mente at have faael af Rusland, og paa alle de Skibe og
alt det Skyts og Munition, som Danmark havde erobret i Krigen. End
videre skulde Sverrig betale Danmark alle de Omkostninger, dette Land
havde anvendt paa Krigen. De Svenske takkede de Danske for deres
Imødekommenhed, men erklærede, at de ikke kunde gaa ind paa ligefrem
at erstatte Krigsomkosiningerne, da de derved vilde paatage sig Skylden
for Krigen; efter almindelig Folkeret var det jo saaledes, at den, der
havde begyndt Krigen, skulde betale Omkostningerne. Derimod vilde de
gaa ind paa at give den danske Konge en bestemt Sum som en Gratifi
kation, saa var man ogsaa fri for alle Vanskeligheder ved Regningens
Opstilling. Af Skytset skulde Sverrig beholde hvad der stod paa Fæst
ningernes Volde og Mure. De svenske Lapper, der boede i Fjældene og
paa den svenske Side af Kølen, skulde blive ved Sverrig. De Danske er
klærede, at de var Uge glade, hvad enten man kaldte Summen en Grati
fikation eller noget andet. De forlangte 20 Tdr. Guid, 1 Td. Guid for
hver Maaned Krigen havde varet. De erobrede Fcestninger vilde den
danske Konge dog ikke udlevere, førend der var sat Borgen for Pengene.
Kongen af Danmark vilde ogsaa beholde alt Skytset paa Fæstningerne.
De Svenske erklærede straks, al Sverrig umuligt kunde udrede saa stor
en Sum paa Grund af de store Krige, del havde ført og endnu førte.
Endvidere fandt de det urimeligt, at Fæstningerne skulde helt blottes for
Skyts ved deres Tilbagegivelse. Iøvrigt udtalte de paany deres Tak til
de Danske og Haabet om et lykkeligt Udfald af Forhandlingerne.
Efter at Kansler Kristian Friis og Eske Brock paany havde været
hos Christian IV i Halmstad og faaet hans Billigelse af deres Indrøm
melser, forhandledes i nye Møder den 2. og 4. Jan. om Fastsættelsen af
Løsesummens Størrelse. Gennem Anstruther forlangte de danske Ge
sandter den 2. Jan. et kategorisk Svar af de Svenske samme Dag, de
kunde ikke lade noget af Summen falde. De Svenske erklærede, at det
aldrig havde været deres Mening at ville trække Tiden ud, men de kunde
umuligt gaa ind paa saa stor en Sum og havde anmodet de engelske
Mæglere om at faa den nedsat. Vilde de Danske nu lade Forhandlin
gerne strande paa Fordringen om de 2 Millioner, kunde de ikke se andet,
end at det siet ikke havde været Alvor fra de Danskes Side; i saa Til
fælde havde det været bedre, at der siet intet Møde var blevet holdt, og
saa kunde Forhandlingerne Uge saa godt strande straks. Efter nogen
Forhandling frem og tilbage gik de svenske Gesandter op til 8 Tdr. Guid,
medens de danske Gesandter nedsatte deres Fordring til lb Tdr. Guid.
De Danske forlangte dog saa, at Spørgsmaalet om de 3 Kroner, der ved
de svenske Gesandters Erklæring af 22. Dec. var bleven udsat for de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
