Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Nr. 20. 1619. 12. Febr.
en Bilceggelse af Striden, mellem Sverrig og Polen, var der ikke megen
Sandsynlighed for, endsige da, at han skulde ville forbinde sig med Sver
rig mod Polen. Den Instruks, han den 22. Jan. gav sine Kommissærer,
Kansler Kristian Friis og Rigsraaderne Sten Brahe, Oluf Rosensparre,
Jakob Ulfeldt, Hr. Anders Bilde og Holger Rosenkrantz, gav da heller
ikke nogetsomhelst Haab om el tilfredsstillende Udfald af Mødet. De
skulde undslaa sig for at give nogetsomhelst Raad angaaende Bilæggei
sen af Striden mellem Sverrig og Polen, da de Svenske jo bedst seiv
kendte deres Stilling. Noget Forbund kunde Christian IV ikke godt
indlade sig paa, da han jo havde tilbudt Mægling og derfor ikke burde
tåge Parti. Da Kongen af Polen ingensinde havde gjort Danmark
noget ondt, havde Christian IV heller ikke nogen Grund til at angribe
ham. Åf Hensyn til sine egne Lande kunde Christian IV heller ikke
godt indlade sig paa et saa farligt og vidtudseende Foretagende. Hvis
de Svenske herimod vilde indvende, at Christian IV dog tidligere havde
givet Haab om et Forbund, maatte de Danske, hvis Sagen kunde frem
stilles saaledes. at den kunde synes billig, og der kunde stilles Danmark
en passende Forsikring, tåge eventuelle Forslag ad referendum. Nogen
hemmelig Understøltelse af Sverrig vilde Christian IV ikke indlade sig
paa, derimod kunde der maaske blive Tale om et Laan mod et brugeligt
Underpant. Christian IV kunde heller ikke indlade sig paa at hindre
Tilførsel til Polen fra Vestersøen, da han derved vilde tåge Parti. Det
vilde ogsaa kræve Udrustningen af en hel Krigsflaade. Hvis de Danske
mærkede, at de Svenske virkelig alvorligt ønskede et Forbund med Dan
mark og ikke blot tilsigtede at trække Danmark med ind i Striden med
Polen, skulde de spørge de Svenske, om de ikke kunde foreslaa nogen
Forsikring for Christian IV, hvis han vilde hjælpe Sverrig, og tåge det
ad referendum. Til Slut maatte de erklære, at Christian IV, skønt der
var gjort ham forskellige Tilbud fra modsat Side, stadig var venligsindet
mod Sverrig og med ingen enten noget indgaa eller dertil connivere
ville, som Hans Kærlighed og Sverrigs Krone kan i nogen Maade komme
tilSkade eller Præjudits. saalænge Hans Kærlighed sig i Uge Maade mod
os forholder* l.
I for de svenske Kommissærer paalagdes det disse stærkt
at fremhæve, at seiv om Striden mellem Sverrig og Polen til Dels skyld
tes den mere private Strid mellem de to Kongefamilier om Retten til den
svenske Krone, saa havde den dog ogsaa en langt vidererækkende Betyd
ning. Det var Striden mellem Protestantisme og Katholicisme, og her
var Danmark ligesaa interesseret som Sverrig. Nåar Sverrig var besej
ret, vilde Turen komme iil Danmark. Christian IV og Gustav Adolf var
den evangeliske Religions fornemste Støtter næst efter Gud. Deres Enig
hed vilde sikre den, særlig i Nord og Øst, men deres Uenighed vilde være
Orig. (Sverrig A, Akter fra Mødet i Knærød 1619). 2 Axel Oxenstier
nas Skr. och brefvexl. Andra Afd. I. 121 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
