Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Nr. 20. 1619. 12. Febr.
han endnu ikke offentlig havde erklæret sig for en Fjende af den danske
Konges Riger eller deres Religion, ligesaa lidt som den danske Konge
havde erklæret den polske Konge noget Fjendskab. Endvidere taltes der
om flere Kristenhedens Fjender, uden at disse specificeredes. Nåar det
sagdes, at den svenske Konge havde samtykket i Mødet, var dette ukor
rekt, da det netop var den svenske Konge, som havde begæret Mødet af
holdt. De Svenske hævdede, at deres Faldmagt var grundet paa de Skri
velser, der var vekslede mellem de to Konger forud for Mødet, ellers
havde deres Konge ikke haft nogen Betænkelighed ved at give dem en
mere almindelig Faldmagt. I Faldmagten kaldtes Kong Sigismund hel
ler ikke de nordiske Rigers og Kristenhedens Fjende; der sagdes kan, at
han havde farlige Praktiker for mod de Evangeliske og særlig de nor
diske Riger, hvilket var vitterligt nok. Nåar der i Faldmagten stod, at
Kongen af Sverrig havde samtykket i Mødet, saa var det en Smagssag,
hvad man her vilde sige, da del jo var den danske Konge, der oprindelig
havde tilbudt et Forbund og et Møde herom. Da de danske Kommissæ
rer vedblivende erklærede, at de ikke kunde mødes med de Svenske, før
disse fik en ny Fuldmagt, lovede de Svenske at skaffe en saadan. Den
5. Febr. udstedte Gustav Adolf ogsaa en ny Faldmagt, hvori de paatalte
Udtryk var udeladt. Den lød nu, ligesom de Danskes, kun paa, at de
skulde forhandle om >>god Korrespondens og Fortroende mellem disse
Riger».
De danske Kommissærer var imidlertid dog paa de svenske Kom
missærers Anmodning gaaet ind paa al mødes med disse før den ny
Fuldmagts Ankomst. Paa et Møde 7. Febr. foreslog de svenske Kommis
særer Oprettelsen af et Forbund mellem de to Riger mod Polen. Den 9.
Febr. svarede de danske Kommissærer herpaa: De saa inlet hellere, end
at de papistiske Anslag maatle mislykkes, da de ogsaa kunde blive far
lige for Danmark, men det var meget betænkeligt for Danmark at ind
lade sig paa et Forbund med Sverrig. Den danske Konge kunde saa
ikke være Mægler, og da Striden mellem Sverrig og Polen jo egentlig
kun kunde endes ved at de blev forenecle, vilde Danmark blive draget
ind i en uendelig Krig. Skulde Kong Karls Linje uddø og Kong Sigis
munds Linje igen komme paa Tronen i Sverrig, kunde Danmark, hvis
det nu tog Parti mod Polen, risikere til Slut at komme i Krig med begge
Lande. I den paafølgende mundtlige Forhandling anerkendte de svenske
Kommissærer de Danskes Pligt til at vise saa stor Forsigtighed som mu
ligt, men de anførte Betænkeligheder var dog ikke saa store, at de ikke
kunde forekommes ved Afslutningen af Forbundet. De forlangte nu at
faa at vide, om de Danske vilde slutte et Forbund med dem mod Polen.
Forinden de gav Svar herpaa, vilde de Danske vide, hvorledes Danmark,
nåar det nu blandede sig i Striden mellem Sverrig og Polen, kunde und
gaa at komme i Besværing derved, og hvorledes Danmark kunde sikres.
De Svenske mente, at det nok kunde ordnes, men førend de indlod sig i
Forhandlinger herom, maatte de bestemt vide, om de Danske vilde slutte
Forbund eller ej.
De Danske udbad sig nu Betænkningslid og skrev samme Dag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
