Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 1620. 19. Nov. Nr. 23.
ser amigos en todos nossos
terras e costa, e nao faser en
tre elles algunos dannos ou
brigos. — 14. Que Su Amado
de Dannemarco e sus vassales
o compagnie lambien poderao
faser fortalesa na mesma lugar
pera segurar os biens e fasen
das, que elles tene alli, e per
aquello nao os daremos cales
e piedras, ou sera por sus
custa.
Dånischen undt Portugiessen
allezeit sollen freunde sein in
unsere lander undt seepforten,
undt keiner dem andern einige
kriege oder schaden zuefuegen.
— 14. Dass Seine Liebde von
Dånmarck undt dero unter
thanen oder compagnia auch
muegen festung bauwen am sel
bigen ort zu versichrung ihrer
guetter, die sie alda haben,
undt darzu sollen wir ihnen
keinen kalck undt stein geben,
sondera sey auf ihren eigenen
kosten.
24.
1621. 29. April (London). Alliance- og Handelstraktat mellem
Danmark-Norge og Storbritannien, med dertil hørende Bi
akter.
Ved den mellem Danmark-Norge og England den 22. Juni 1583 af
sluttede Traktat var de Siridigheder, der i længere Tid havde været mel
lem de to Riger angaaende Sejladsen og Handelen paa Rusland nord om
Norge og i det hele om Handelsforholdene i Nordhavet, bragt til en fore
lebig Afslutning. Det engelske Købmandsselskab i London havde faaet
1 dladelse hl mod en bestemt aarlig Afgifl at handle paa Rusland nord
om Norge, medens engelske Købmænd ikke uden speciel Tilladelse af den
danske Konge maatte drive Handel i de islandske og norske Havne, hoor
dette hidtil havde været dem forbudt. Det varede dog ikke længe, inden
dengen opstod Siridigheder. Man var nemlig ikke bleven enig om selve
Stndsspørgsmaalet: Højhedsretten over Nordhavet. Medens den danske
Konge gjorde Paastand paa, at han fra gammel Tid af besad Overherre
dømmet over dette Hav, og at Handel og Fiskeri i det derfor ikke kunde
finde Sted uden hans Tilladelse, gjorde man fra engelsk Side gældende,
at Havene i Følge Naturretten var fri for alle, saa enhver havde Ret til
at seile, handle og fiske i dem.
Del varede heller ikke længe, inden engelske Skibe begyndte at drive
et omfattende Fiskeri under Island og Vestmanøeme og under det nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
