Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 1621. 29. April. Nr. 24.
Rigets Indbyggere, om man gav Englænderne Tilladelse til at drive Hval
fangst ander Norge. Christian IV sluttede sig hertil og gav 7. April An
struther et afslaaende Svar, skønt han egentlig seiv var tilbøjelig til at
ville give den begærede Tilladelse for Norges Vedkommende ikke alene til
Englænderne, men ogsaa til alle andre Nalioner, nåar de kun svarede
en aarlig Afgift derfor 1.
I Maj 1615 sendtes Admiral Gabriel Kruse med en mindre Flaade
op til Spitsbergen for at hævde den norske Krones Højhedsret over dette
Land. Han skålde af dem, der drev Hvalfangst uden kongelig Tilladelse,
kræve en Afgift af 200 Dir. eller i det mindste 100 Dir. og forbyde dem
herefter at komme derop uden Pas fra Kongen. Kunde han ikke formåa
dem til at gaa ind herpaa, skulde han, ved Løfte om mindre Afgift og
andre Begunstigeiser i Fremtiden, se at vinde enten Englænderne eller
Hollænderne og faa den ene af disse to Nationer Ul at støtte sig mod de
andre. Kunde det heller ikke lykkes, skulde han bruge Magt mod de
fremmede Hvalfangere, hvis han var stærk nok dertil. De fremmede
Hvalfangere var dog for talrige og vel bevæbnede til, at Gabriel Kruse
kunde sætte Fordringerne om Afgift igennem 2.
Christian IV søgle nu ved en Henvendelse til de forskellige Rege
ringer at faa sat en Stopper for Hvalfangsten, i alt Fald nåar den dre
ves uden Erlæggelse af en Afgift. Den 18. Febr. 1616 udgik der ens
lydende Skrivelser til Jakob I af Storbritannien, Ludvig XIII af Frank
rig, Philip III af Spanien, Ærkehertug Albreki, Regent i de spanske
Nederlande, og Generalstaterne, hvori det meddeltes dem, at det af Hen
syn til Indbyggernes Fattigdom herefter vilde være alle fremmede forbudt
at drive Hvalfangst under Norge og dets Skattelande Island og Færøerne.
Hvalfangst ved Spitsbergen vilde derimod kunne tillades, saafremt de
fremmede Hvalfangere vilde anerkende den danske Konges Højhedsret
og søge Tilladelse til at drive Hvalfangsten mod Erlæggelse af en pas
sende Afgift*.
Jakob I svarede 26. April 1616, at han kunde anerkende Berettigel
sen af Forbuddet mod at drive Hvalfangst under Norge, Island og Fær
øerne, men med Hensyn til Spitsbergen maatte han fremdeles hævde, at
dette Land ved Willoughbys Opdagelse 1553 og Moskvakompagniets Tågen
Landet i Besiddelse 1613 paa fuldstændig lovlig Maade var blevet den
britiske Krones Ejendom, og han ventede derfor, at Christian IV vilde
give sine Embedsmænd Ordre til ikke at hindre de britiske Hvalfangere
i at drive Hvalfangst ved Spitsbergen*. Da Generalstaterne heller ikke
vilde anerkende Christian IVs Ret til at kræve Afgift for Deltagelse i
Hvalfangsten ved Spitsbergen 5 og man derfor maatte være forberedt paa
1 Ræstad, anf. St. S. 99. Chr. IVs egh. Breve I. 86. 2 Ræstad, anf.
St. S. 100 ff. 8 Ræstad, anf. St. S. 102—05. * Ræstad, anf. St. S. 106 f.
Generalst. t. Chr. IV 18A 1616 (Ræstad, anf. St. S. 133 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
