Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
1621. 8. Juli.
Nr. 26.
merretlen, efter Rigsdagen i Augsburg 1548 og den der foretagne Reor
ganisation af Rigskammerretten, i 154-9 anlagde Proces mod Christian III
og hans Brødre, fordi de vilde unddrage Byen Hamborg fra del tyske
Riges Højhed. Denne Proces, den saakaldte Exemtionssag, trak ud i
lange Tider, og medens Processen stod paa, søgte den danske Konge og
Hertugerne af Holsten stadig at gore deres Overherredømme over Byen
gældende. I 1563 krævede Frederik II paany Hylding af Hamborg, men
Byen afviste Fordringen under Henvisning til den endnu svævende Pro
ces og udvirkede ovenikøbet den 26. Aug. 1566 et kejserligt Inhibitorium,
hvorved det under Straf forbødes Hamborg at hylde det hertugelige Hus
Holsten 1.
Spørgsmaalet om Hyldingen hvilede saa, indtil Frederik II i 1586
igen tog det op. Den 26. Febr. 1586 meddelte han Borgemestre og
Raad i Hamborg, at han til Sommer vilde kræve Arvehylding af Byen
og senere vilde fastsætte Tiden for Hyldingens Aflæggelse. Der kom
imidlertid Hindringer i Vejen, men den 14. Febr. 1581 skrev han paany
til Byen, at nu skulde Arvehyldingen finde Sted den 24. Juli 1587. Ham
borg sendte derefter en Sekretær til Frederik II for at anmode om, ai
der forinden maatte finde en Forhandling Sted mellem Kommissærer fra
begge Sider, for at man kunde blive enig om Formen for Hyldingen.
Frederik II gik ind herpaa, og der forhandledes paa Møder i Rensborg
22. Maj og i Flensborg 9. Juli, uden at man dog naaede til Enighed.
Paa et nyt Møde i Itzeho i Slutningen af Jan. 1588 blev man endelig
enig, og der vedtoges 30. Jan. en Afsked, hvorefter Hyldingen skulde
foregaa paa samme Maade som i 1538 og finde Sted i Juni 1588 2. Den
17. Marts 1588 meddelte Frederik II Hamborgs Magistrat, at han vilde
komme til Hamborg Trinitatis Søndag [2. Juni] for at modtage Hyl
dingen.
Kun godt 14 Dage efter, den 4. April, døde imidlertid Frederik II,
og dermed bortfaldt den berammede Hyldingsdag. Efter Landdagen i
Kiel i Sept. 1588 refste Brejde Rantzau og Henrik Ramel til Itzeho for
at forhandle med Repræsentanter for Hamborg om alligevel at aftægge
Hyldingen, men Hamborgerne nægtede foreløbig at hylde Christian IV,
da han var mindreaarig og endnu ikke havde modtaget den kejserlige
Forlening med Holsten og Stormarn.
Efter at være bleven myndig og kronet tog Christian IV igen Sagen
op. Den 2. Jan. 1598 skrev han til Svogeren Hertug Johan Adolf af
Gottorp, at han nu vilde kræve Hylding af Hamborg, og sendte ham
samtidig til Underskrift en Skrivelse i begges Navn til Hamborg, hvori
de meddelte Byen, at de vilde forlange Hylding, og anmodede om at faa
1 Londorpius, suppl. et contin. IV. 732 f. 2 Fr. II t. Stath. Henr.
Rantzau 19/s 1587; Relat. fra de danske Kommissærer Ve, 16A 1587, 31/i 1588;
Afsked 30/i 1588. (Tyske Kane. U. A. Hamburg. Relationes wegen der Hamb.
Huldigung 1587 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
