Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 1621. 8. Juli. Nr. 26.
Bekymring pact Christian IVs Bestræbeher for at faa Sønnen Frederik
valgt til Koadjutor i Bremen Ærkestift, da man mente, at Hovedformaa
let hermed var at vinde Herredømmet over Weserens og Elbens Mundin
ger og de ved dem liggende Byer. Særlig urolig blev man i Hamborg,
da Christian IV i Nov. 1619 i Forstaaelse med en Del af Raadet i Stade
pladselig lagde en Besætning ind i denne By, hvor der var Strid mellem
Raad og Borgerskab, og man var meget bange for, at Christian IV vilde
søge at faa den engelske Stapel lagt tilbage til Stade. Faren drev dog
over, da Christian IV paa indtrængende Opfordringer af Kredsobersten
i den nedersachsiske Kreds, Hertug Christian af Brunsvig-Lyneborg, og
Generalslaterne igen trak sine Tropper bort 1.
Det varede dog ikke længe, inden Christian IV foretog sig andre
uvenlige Skridi overfor Hamborg. 1619 var der i København blevet op
retlet et islandsk Kompagni, som skulde have hele Handelen paa Island,
og Christian IV forbød nu de hamborgske Købmænd at føre Varer fra
Island til Hamborg. Ligeledes nægtede han at give hamborgske Køb
mænd Pas til at fiske og drive Handel under den ved Kolahalvøen ved
det hvide Hav liggende 0 Koldin, eller som den almindelig kaldes Kil
din 2. Endvidere blusse.de den gamle Strid om Hamborgs Højhedsret og
Stapelret paa Elben igen op. Den 28. Febr. 1620 havde Christian IV
meddelt Rigsraadel, at han havde faaet Underretning om, at Hambor
gerne med Hjælp af nederlandske Orlogsskibe vilde tiltage sig hele Herre
dømmet paa Elben, ogsaa paa den Kongen utvivlsomt tilhørende Del, hvor
for han fandt det raadeligt, at der blev udlagt danske Orlogsskibe paa
Elben for at forhindre saadant. I sin Betænkning af 7. Marts fraraa
dede Rigsraadet dog et saadant Skridt under den for Øjeblikket meget
vanskelige og farlige Tilstand i Evropa. For det første var det jo kan
usikre Efterretninger, man endnu havde om Hamborgernes Forehavende,
og dernæst vilde en saadan Udlæggelse af danske Orlogsskibe paa Elben,
uden at der endnu i Virkeligheden var sket noget, i høj Grad forøge den
i Forvejen hos Generalstaterne og Hanseslæderne ret stærke Mistanke
om, at Kongen havde Planer for mod Elben og Weseren. Nåar der
1 Zeitschr. f. Mb. Geschichte II. 424. Fleischfresser, Die polit. Stellung
Hamburgs in der Zeit des 30.jåhr. Krieges I. 7. (Programm fur die hohere
Biirgerschule zu Hamburg 1882—83). Chr. IVs Skrivekal. (Nyerup, Mag. f.
Reise-Iagtt. IV. 471 f.). 2 I April 1618 havde Christian IV, der, som bekendt, gjorde
Fordring paa Højhedsretten i Nordhavet og det nordlige Ishav, sendt Kaptajn
Niels Rosenkrantz med 2 Skibe op til Færøerne, Island og nord om Norge for
at forhindre al ulovlig Handel og Fiskeri i disse Farvande. Han skulde ogsaa
sejle til Øen Kildin og i alle Fiskeriejer undersøge, om nogen handlede uden
Pas af den danske Konge, i hvilket Tilfælde han skulde anholde dem og føre
dem til København. (Instruks for N. R. 22A 1618 i Sj. R. 16, 342 ff., jvfr. Chr.
IVs egenhænd. Breve I. 138 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
