Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 1621. 8. Juli. Nr. 26.
give deres Modstand mod Udvælgelsen af Kongens Søn Prins Frederik
til Koadjutor i Bremen.
Under disse Forhold fandt Hamborg det klogest at komme til en
Udsoning med Christian IV. Allerede den 11. Maj 1621 mødte ham
borgske Afsendinge hos Kongen i Sieinburg med nogle Foræringer; den
1. Juni kom de igen og begyndte Forhandlinger om en Udsoning. For
handlingerne afbrødes en kort Tid paa Grund af Kongens Rejse til Kø
benhavn, men efter Kongens Tilbagekomst til Steinburg optoges de paany
den 11. Juni. Den 18. Juni blev de kongelige og hertugelige Underhand
lere og Hamborgerne omtrent enige om Overenskomsten. Den 25. Juni
skulde Hamborgerne igen møde hos Kongen for endelig at afslutte den.
De mødte ogsaa til den fastsatle Tid. I en Konference den 26. Juni mel
lem Hamborgerne og den kongelige Stalholder og de kongelige og her
tugelige Raader anmodede Hamborgerne om at }faa nogle Udtryk æn
drede i Overenskomsten, da det kunde befrygtes, at Kejseren vilde udstede
et Mandat om, at Recessen skulde offentliggøres: 1. Foran Ordene: »pen
dente revisione« maatte der sættes: »so viel an ihnem, 2. Paa Grund af
Sammenhængen maatte der ogsaa ved Formalierne i Begyndelsen af § 2
indsættes: »und das demnach sie«. 3. Da der i Recessens Indgang stod
noget om Kongens Alteration mod Hamborg, maatte der ogsaa i Slul
ningen tilføjes noget om hans Naade. De foreslog tilføjei: »so thun dar
auf mehrhochst- und hochgedachte .... muchte zu vertretem. 4. i" Ste
det for ?>regierende obrigkeiH, burde der overalt sættes »regierende her
schafU. 4. Hvis Byen Hamborgs Segl skulde sættes under Traktaten,
maatte ogsaa Kongen og Hertugen sætte deres Segl under; ellers burde
Recessen underskrives af begge Parters Underhandlere. —De kongelige
og hertugelige Raader gik ind paa Hamborgernes Forslag til Ændringer,
og man blev enig om, at Recessen kun skulde underskrives og besegles
af Underhandlerne. Da de kongelige og hertugelige Raader havde spurgt
Hamborgerne om, hvad Foræring de vilde give Kongen, og hvad de vilde
gøre, hvis Hertug Frederik III forlangte Hylding af Hamborg, erklærede
Hamborgerne, at de var villige til at give Kongen en anseelig Foræring.
De haabede, at Hertug Frederik ikke vilde gøre Fordring paa Hylding,
da det ikke var Skik, at nogen forlangte ny Hylding, saalænge en af de
regerende Herrer, som i sin Tid havde modtaget Hylding, endnu levede.
Det kunde ogsaa medføre, at den kejserlige Fiskal trængte paa med det
forrige Mandat, og maaske ogsaa give Anledning til en Aktserklæring
mod Byen. I Recessen fastsloges jo ogsaa, at alt ypendenie revisione*
skulde blive i den Stand, hvori det var, hvilket ikke vilde være Tilfældet,
hvis der forlangtes ny Hylding 1. Efter at Hamborgerne havde indhentet
Puncta, so von den Hamb. abgesandten den herm statthalter und rhå
ten den 26. Juni 1621 zu Steinburg angetragen worden. (Tyske Kane. U. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
