Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Nr. 28. 1621. 3. Sept
28.
1621. 3. Sept. Traktat mellem Kong Christian IV og Hertug
Johan Frederik af Gottorp, Ærkebiskop af Bremen og Biskop
af Lybæk, angaaende Udsoningen mellem dem og Udvælgel
sen af Kongens Søn Prins Frederik til Koadjutor og Succes
sor i Bremen Stift; med dertil hørende For- og Biakter.
Allerede tidligere havde det danske Kongehus søgt at faa yngre San
ner anbragt i Bispedømmeri Nordtyskland. I15h-h- var saaledes Christian
IIPs yngste Broder Frederik bleven valgt til Koadjutor i Bremen Ærke
stift (se Danm.-Norges Traktater I. 47’3 ff.), men han naaede aldrig
at komme i Besiddelse af Stiftet, da Ærkebiskop Christoffer overlevede
ham. Derimod bleu han i 1552 valgt til Biskop i Hildesheim Stift, hvor
han beklædte Bispestolen til sin Død 1556. I 1590 blev dernæst Chri
stian IVs yngre Broder Prins Ulrik ved Morfaderen Hertug Ulrik af
Meklenborgs Hjælp valgt til dennes Efterfølger som Biskop i Schwerin
Stift (se ovfr. S. -il ff.), og ved Morfaderens Død 1603 tiltraadte han Re
geringen i Stiftet. Det lykkedes fremdeles al bevare dette Stift for del
danske Kongehus, idet Christian IVs næstældste Søn Prins Frederik i
1611 valgtes til Koadjutor og tilkommende Successor i Stiftet. hvilketValg
Aaret efter endog udvidedes til ogsaa at gælde den tredje Søn Prins Ul
rik ise ovfr. S. 268ff).
Disse Valg havde dog nærmesl kun haft rent dynastisk Interesse;
nogen synderlig politisk Betydning havde Stillingen som Biskop i Schwe
rin Stift ikke. Større Betydning for hele den fremtidige Magtstilling i
Nordtyskland vilde derimod de omfatlende og ihærdige Anstrcengeiser
kunne faa, som Christian IV fra 1616 af gjorde sig for al skaffe sine
to Sønner Frederik og Ulrik, og da navnlig den førsle, en hel Række
nordtyske Stifter. Han begyndte i det nævnte Aar sit Arbejde i ikke
mindre end h- Stifter: Ærkebispedømmet Bremen og Bispedømmerne Ver
den, Osnabriick og Halberstadt, senere udvidede han ogsaa sine Bestræ
beher til Minden Stift. Det var vel ogsaa nok her i førsle Række rent
dynastiske Hensyn, som ledede Christian IV: Udvidelse af Slægtens Magt
og Forsørgelsen af de yngre Sønner med Land og Folk uden at behøve
at gaa til nogen Deling af den kongelige Del af Hertugdømmeme. Men
mere almindelige politiske Hensyn har dog ogsaa spillet stærkt ind.
Efter Kalmarkrigen var der øjensynlig ikke megen Udsigl til at vinde
Udvidelser paa Sverrigs Bekostning, og Christian IV søgte sig derfor et nyt
Felt for sin politiske Ærgerrighed i Nordtyskland, særlig i den nedersach
siske Kreds. hvoraf han som Hertug af Holsten var Medlem, endog, da han
tillige var Konge af Danmark, det mægtigste Medlem. Lykkedes det ham at
faa sine Sønner valgt til Biskopper i de nævnte Stifter, vilde hans Indfly
delse i Kredsen blive aldeles overmægtig. Ved hans Bestræbelser for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
