Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
1621. 3. Sept.
Nr. 28.
.Erkebiskop af Bremen. Da Johan Adolf, der 1590 seiv var bleven Her
tug af Gottorp, i 1596 var bleven gift med Christian IVs Søster Augusta,
resignerede han Bremen Ærkestift og fik Domkapitlet til at vælge Bro
deren Johan Frederik til Ærkebisp. Der herskede i Begyndelsen el alt
andet end godt Forhold mellem de to Brødre, men efter at Johan Adolf
i 1606 havde overladt Broderen Øen Femem og flere Amter i Holsten
som Affindelse for hans Arv og i 1607 lillige havde overladt Stiftet Ly
bæk til ham, blev Forholdet ret venskabeligt. Til Gengæld for Broderens
imødekommende Holdning mod ham udstedte Ærkebiskop Johan Frede
rik den 18. Juni 1608 en Bevers til Broderen, hvori han lovede, al han
vilde gøre alt for at hjælpe Hertug Johan Adolfs næstældste Søn Adolf
til al blive hans Efterfølger i Bremen Stift. Senere slultedes 15. Juni
161b ligefrem en Overenskomst mellem Johan Adolf og Johan Frederik
om, at de, for at forebygge, at andre Fyrster skulde komme dem i For
købet, i Tide skulde anvende al deres Indflydeise baade hos Kapitlet som
Helhed, dels enkelte Medlemmer og Slænderne i Bremen Stift for at faa
dem til at vælge Hertug Adolf til Koadjutor 1 .
Ærkebiskop Johan Frederik synes ogsaa underhaanden at have ind
ledet Forhandlinger med Kapitlet og Stænderne i Bremen Stift om Val
get af Hertug Adolf til Koadjutor og at have faaet imødekommende Løf
ter, saa man ved det gollorpske Hof med nogenlunde Sikkerhed regnede
paa, at Stiftet vilde blive bevaret for Familien. Hertug Frederik af Lyne
borg-Celle, der var Domprovst i Kapitlet, var ganske vist ogsaa Kandidat
til Koadjutoratet, men man mente dog ikke, at denne Kandidatur vilde
blive synderlig farlig. Stor Uro vakte det derimod ved det gottorpske
Hof og ogsaa hos Johan Frederik, da Kong Christian IVs næstældste
Søn Prins Frederik i Okt. 1616 ved Resignation af Hertug Philip Sigis
mund, Biskop i Verden og Osnabrilck, fik dennes Kanonikat i Bremen
DomkapiteP. At dette var det første indledende Skridt til Prins Frede
riks Kandidatur til Koadjutoratet, var man i Gottorp ikke i Tvivl om,
og del lagde man fra dansk Side heller ikke Skjul paa. Der havde alle
rede i Maj 1616 været forhandlet med den lyneborgske Kansler Erik
Heitmann om Overdragelsen til Prins Frederik af et Kanonikat i Bre
men, som Rhingreven havde og vilde afstaa, og i Aug. 1616 var Martin
v. Méden, Sekretær i Tyske Kancelli, der tilhørte en anset Familie i Stade,
bleven sendt til Bremen for at forhandle med Jørgen Schulte, Domherre
i Bremen, om Afstaaelse af dennes Præbende i Bremen til Prins Frede
rik. Det fremgaar af Instruksen for v. Méden, at der allerede da var
1 Origg. (Gott. Arch. Nr. 370). 2 Bremen Stift p. Papir Fase. 20. —
Med Instruks af 21/9 1616 var Martin v. Méden sendt til Biskop Phil. Sigism.
for at forhandle med ham hl. a. om Afstaaelsen af dette Kanonikat til Prins
Frederik (Tyske Kane. U. A. Commissiones und Instructiones 1611 —16 F.
156 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
