Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Nr, 28. 1621. 3. Sept.
ning til Domkapitlet om at vælge Hertug Adolf til Koadjutor1. Nogen
ny Henvendelse til Domkapitlet synes Zepper dog ikke at have foretaget,
men han bearbejdede af al Kraft de enkelte Medlemmer. Dagen før Ka
pitelsmødet kaldte Ærkebispen ogsaa Domdekanen ud til sig paa Otters
berg og opfordrede endnu en Gang Kapitlet til at gøre Alvor af at vælge
en Koadjutor, da de andre Stænder var villige dertil 2. De danske Ge
sandter søgte af bedste Evne at modarbejde deres Modstandere ved For
handlinger med Kapitlet og dets enkelte Medlemmer og særlig ved For
handlinger med Raadet og Oldermændene for de Korporationer i Bremen,
der handlede paa den danske Konges Lande, for at faa dem til at øve
et Tryk paa Kapitlet. Efter Kapitelsmødet den 23. Juli havde de danske
Gesandter en Forhandling med Kapitlet, hvori dette henviste til, at Ærke
bispen havde adtalt Ønsket om at faa en Koadjutor valgt paa Grund af
sin Svaghed og de Farer, der truede Stiftet fra de Katholske. Med Hen
syn til et eventuell Valg af Kongens Søn var der den Vanskelighed, at
det kun kunde ske med Ærkebispens Samtykke, da Kapitlet ikke kunde
give denne en Koadjutor mod hans Vilje. Da ogsaa et andel med del
danske nær beslægtet Fyrstehus foreslog en Kannik af dette Hus valgt
Ul Koadjutor, maatie Kapitlet foreløbig henvise begge Parter til at af
vente Resultatet af Valget. De Danske mente dog, at det ikke kunde
have saa stor Hast med Valget af en Koadjutor; man kunde særdeles
godt vente, incltil Stiftet engang blev ledigt. Christian IV’s Sen var nu
Medlem af Kapitlet; Christian IV var derfor interesseret i Stiftets Beva
relse, og han vilde tilsige det al Assistance. Da Kongen havde Johan
Frederiks egen Erklæring for, at denne havde lovet sin afdøde Broder
Johan Adolf at hjælpe en af dennes Sønner til Stiftet, og man nu trængte
saa stærkt paa med Valget, kunde Meningen dermed kun være, at man
vilde udelukke Kongens Søn fra den Udsigl, han kunde have til at blive
valgt, hvis Valget udsaltes til Stiftet blev ledigt. Kongens hidtil venlige
Stemning mod Domkapitlet og Byen vilde saa sikkert ændre sig. De
danske Gesandter opnaaede dog ikke nogen bestemtere Erklæring af Ka
pitlet. Som Resultat af deres Forhandlinger med Raadet fik de den 12.
Aug. en Resolution, hvori det meddeltes, at Raadet havde haft en Kon
ference med Kapitlet og forebragt dette, at baade Kongen af Danmark
og Hertug Christian af Lyneborg havde anmodet om, at Valget af en
Koadjutor maatte blive udsal. Kunde det ikke opnaas, begærede Kongen
af Danmark, at hans Søn Frederik, og Hertug Christian, at hans Broder
Frederik, der var Domprovst i Bremen, maatte komme i Betragtning.
Endvidere havde Ærkebispen anmodet Byen om at støtte Valget af hans
Brodersøn Adolf til Koadjutor. Kapitlet havde svaret, at der endnu ikke
var fatlet nogen Beslulning, og al Sagen maatte nøje overvejes, da den
1 Kred. og Instr. f. H. G. Zepper u/v 1617 (Gott. Arch. Nr. 129). z Op
tegn. om Kapitelsmøde 23/i 1617 (Statsark. i Hannover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
