Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
handling med Christian IV i Walsbull, og den 1. Nov. optoges en dansk
Besætning efler Borgemestres og Raads Begæring i Slade. Kongen havde
i den Anledning sendt Markvard Pentz og Martin v. d. Méden til Stade, og
Méden benyltede Lejligheden til paang at bringe Koadjutorsagen paa
Bane overfor Ærkebispen. Denne var, seiv om. han lod, som om han
var tilfreds med de danske Troppers Indrykning i Stade, dog bleven
meget altereret herover, da han var bange for, at det var Begyndelsen
til en mere agressiv Fremgangsmaade fra Christian PV’s Side mod Stif
tet. Han forsikrede overfor M. v. Méden, at han nu var villig til at tåge
Kongens Sen til Koadjutor og Efterfeiger. Han kunde ikke for sin Bro
dersens Skyld sætte sin egen Velfærd overstyr og kom ogsaa nok overens
med Brodersønnen. Han stillede dog tre Belingelser: 1. En Forsikring
om, at han efter Koadjutorvalget maatte beholde Administrationen og
alle Indtægter af Stiftet, saalænge han levede. 2. Christian IV maatte
ikke yde Greven af Oldenborg nogen Hjælp i dennes usømmelige Optræ
den mod Ærkebispen, men skulde lade Retten have sit regelmæssige Forløb.
3. Kongen skulde lade udgaa et Mandat mod den Jagtret, som nogle
holstenske Adelige vilde anmasse sig paa Bispedømmet Lybæks Grund,
skønt dette Stift hørte ind under det romerske Rige og Adelen aldrig
havde hafl en saadan Jagtret, men kun en Gang imellem havde faaet
Tilladelse til at jage der mod en Rekognition. Nåar M. v. Méden kunde
faa disse Betingelser bevilgede af Kongen, vilde Ærkebispen straks slutte
en Overenskomsl med denne om Koadjutorvalget. — Méden raadede stærkt
til at gribe til straks og fremskynde Sagen, da den nuværende vanskelige
Stilling tvang Ærkebispen til nu al gøre det, som han ellers ikke vilde
gore 1.
Christian PV sendte ogsaa straks Ditlev Rantzau og M. v. Méden til
Ærkebispen. De skulde hurtigt begive sig til denne, begære hemme
lig Audiens og her udtale, at Kongen paa M. v. Medens indstændige An
modning var gaaet ind paa endnu en Gang at forsøge en Forhandling,
skønt han efter de tidligere resultatløse Forsøg egentlig havde haft Grund
Ul ai opgive alt Haab. De skulde passe paa, at den Forskrivning, som
Ærkebispen skulde give Kongen, blev affatiet i utvivlsomme Udtryk og
ikke sat paa Skruer. Den skulde enten ligefrem lyde paa, at Ærkebispen
skulde skaffe Kongens Søn Koadjutoråtet, eller at Ærkebispen af yderste
Evne skulde hjælpe ham dertil og hindre alle Modbestræbelser. Der
medgaves dem en Deklaration, hvori Kong Christian IV forpligtede sig
til at give Hertug Adolf Forskrivning paa den tidligere tilbudte aarlige
Pension, saasnart Koadjutorsagen var bragt i Orden, og en Revers, hvori
Christian IV lovede: 1. at Ærkebiskop Johan Frederik skulde beholde
Administrationen og Indtægterne af Stiftet, saalænge han levede; 2. at
den Beskyttelse, som Kongen havde lovet den oldenborgske Frøken, ikke
1 Relat. fra M. v. Méden 19/n 1619 (Bremen Stift Fase. 19).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
