Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
tidligere Overenskomst af lb. Febr. 1620. Med Hensyn til det 5. Punkt
vilde han gaa ind paa, at upartiske Deputerede fra Kongens og Hertug
Frederiks Side skulde mcegle mellem de biskoppelig lybske Embedsmænd
og Ridderskabet og forlige dem, dog under Forbehold af hans Ratifika
tion. Hvis Forlig ikke opnaaedes, skulde Ridderskabets Prætensioner
paadømmes af den kejserlige Kammerret, efter hvis Dom begge Parter
skulde rette sig. Indtil den Tid skulde Ridderskabet afholde sig fra al
Jagt, og det af Kongen i 1620 udstedte Cassatorium af del tidligere Be
skyttelsesbrev for Ridderskabet fremdeles blive ved Magt. Hvis dette For
slag ikke kunde gennemføres, vilde Ærkebispen gaa ind paa, at de De
puterede maatle træffe et Interim, med den Betingelse, at de Deputerede
skulde mødes paa bestemt Tid og Sted og ikke maatte skiltes, førend de
havde bragt Sagen til fuldstændig Riglighed. Ved Punkt 6 gik Ærke
bispen ind paa de danske Gesandters Begæring. Punkt 7 indskrænkedes
til Ditlev Wranges Udlevering. 8 og 9 opretholdtes i den tidligere For
mulering. Ved Punkt 10 vilde Ærkebispen nøjes med de kongelige Ge
sandters Tilbud. — Nåar Kongen gik ind paa disse Betingelser, vilde
Ærkebispen give sit Samtykke til Valget af Kongens Søn til Koadjutor
og gøre alt for at fremme det 1 .
I en Skrivelse af 17. Aug. udialte de danske Gesandter deres Skuf
felse over, at deres Erklæring ikke havde vundet Ærkebispens Billigelse,
og bebrejdede Hertug Frederik, at han ikke havde bevæget Ærkebispen
til at rette sig efter Flensborgertraktaten og bringe Sagen til Afslutning,
særlig da Kongen havde anteciperet denne Traktats Bestemmelser med
Hensyn til Afskedigelsen af Krigsfolket og de andre Løfter, hvilket han
siet ikke havde behøvet. De anmodede nu Hertugen om alvorligt at tåge
sig af Forhandlingerne og at begive sig til Bremen eller et Sted i Nær
heden sammen med Ærkebispen, for at Sagen ved Mægling af Stænderne,
hvem de omstridle Punkter særlig angik, kunde blive bragt til en endelig
Afslutning. Hertug Frederik protesterede i Anledning af denne Skrivelse
bestemt mod, at han ikke havde opfyldt sine Forpliglelser; han havde
heller ikke forpligtet sig Ul under alle Omstændigheder at skaffe Ærkebis
pens Samtykke, det kunde han jo umuligP.
Den 20. Aug. genoptoges Forhandlingerne i Osterholt, hvor Stæn
dernes Deputerede ogsaa var mødte, og de fortsattes i de følgende Dage
i Vorde, Bremen og Ottersberg s. Forhandlingerne var ret besværlige,
men førte endelig, særlig ved Hertug Frederik af Gottorps personlige
Mægling, den 3. Sept. til Affatlelsen af en Traktat (D), som de konge
lige Enderhandlere dog ikke pure vilde antage. men kun lovede at ville
1 Ærkeb. Joh. Frederiks endelige Resol. "/s 1621 (Gott. Arch. Nr. 130).
2 De dsk. Ges. t. Hert. Fr. III 17/s (Bremen Stift Fase. 24); Fr. III t. de dsk.
Ges. 19/8, t. Mart. Chemnitz l7s 1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 3 Protok. over
Forhandl, i Osterholt 20/s, i Vorde 22/s 1621 (Bremen Stift Fase. 24).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
