Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
Del lykkedes ogsaa Kansler Martin Chemnitz at faa afsluttet en
Traktat med Christian IV paa Frederiksborg den 30. Aug. Kongen gik
i det væsentlige ind paa Ærkebispens Fordringer, dog udelodes i den 2.
Artikel Ordene «oder weme S. F. D. dieselbige sonsten vermachen und
geben werden» 1. Det 7. og 8. Punkt angaaende Ditlev Wrange og Lybæk
Stift optoges ikke i Traktaten, men i særskilte Birecesser. Kongen forplig
tede sig til at lade Ditlev Wrange og hans Gods arrestere og sørge for,
at han blev tvunget til at betale /Erkebispen, hvad han skgldte denne,
men udlevere ham seiv vilde Kongen ikke. Striden angaaende Lybæk
Stift og Domkapitlet skulde afgøres ved Mægling eller retslig Kendelse,
men man maatte ikke gribe til Voldsomheder 2.
Efler Martin Chemnitz’s Tilbagekomst sendte Hertug Frederik III
dennes Relation med dertil hørende Bilag til /Erkebispen med Opfordring
til nu at sammenkalde Kapitlet til et Møde og virkelig befordre Koadju
torvalgel; efter hans Mening kunde /Erkebispen være bedre tjent med
denne Traktat end med Ottersbergtraktaten af 3. Sept. Ærkebispen er
klærede dog 16. Sept., at han ikke kunde gaa ind paa den af Kansler
Martin Chemnitz sluttede Traktat, da Kansleren i mange Henseender var
afveget fra den af Ærkebispen givne Resolulion og havde optaget flere
skadelige Klausuler i Traktaten. Han maatte derfor holde fasl ved den
i Ottersberg sluttede Traktat. Man var i Gotlorp hurtig klar over, hvad
det var Ærkebispen var misfornøjet med, og den 29. Sept. sendte Hertug
Frederik Ærkebispen en Erklæring om, at de i Artikel 2 udeladte Ord
Toder weme . . . geben werden" ikke skulde komme Ærkebispen til Skade
hverken nu eller i Fremtiden, men skulde agtes, som om de var indførte
i Traktaten. Hertugen forsikrede om, at han var ganske uden Skyld i
Udeladelsen af den paagældende Passus; han havde haft Beviser nok
paa Ærkebispens broderlige og venlige Sindelag mod ham og nærede
ikke den mindste Mistanke til ham. Ærkebispen indrømmede, at Ude
ladelsen af den nævnte Passus ganske rigtig havde gjort ham noget be
tænkelig ved den af Martin Chemnitz afsluttede Traktat, men den havde
ogsaa mange andre Mangler og den var i det hele ugunstig for ham.
Han maatte derfor vedblivende holde paa Ottersbergtraktaten, særlig da
de kongelige Gesandter havde forpligtet sig til at skaffe den ratificeret
af Kongen*.
Man vilde senere fra gottorpsk Side paastaa, at Udeladelsen af disse
Ord skyldtes Kongens indtrængende Forlangende; dette er dog næppe rigtigt.
Det var netop Gottorp, som vilde faa Fordel af Udeladelsen af disse Ord, da
Ærkebispen saa ikke kunde give de omtalte Ejendele til sin Mætresse og sine
uægte Børn. ~ Relat. fra M. v. Chemnitz til Fr. III *h 1621 (med Bilag)
(Gott. Areh. Nr. 130). 3 Hert. Fr. III t. Ærkeb. Joh. Fr. 12/9, !9/e (med Er
klær, af 26 V); Ærkeb. Joh. Fr. t. Hert. Fr. III mh, 6/io 1621 (Gott. Arch.
Nr. 130).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
