Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 1622. 27. Maj. Nr. 30.
bad indtrængende Biskoppen befordre Kongens Sens Bedste hos Kapitlet
og navnlig ikke at lade de sendte Penge udbetale til Kapilelsmedlem
merne, førend alt var sikret med Hensyn til den kommende Succession i
Stiftet1. Senere sendtes Oberstlieutenant Bernt v. Hagen, genannt Geist,
og Martin v. d. Méden i en hemmelig Sendelse til Philip Sigismund og
Barkard Cluwer fik Ordre 2 til at levere dem alle de ham medgivne Skri
velser, da han ikke seiv kunde rejse til Philip Sigismund, men Christian
IV haabede dog, at han, som lovet, flittigt vilde forhandle med Domka
pitlet i Verden om den »bevidste« Sag og ikke lade det mangle paa noget
for at fremme den.
Der kan næppe være nogen Tvivl om, al der med den »bevidste%
Sag sigledes til Planen om at faa Prins Frederik valgt til Koadjutor og
Successor allerede efter Philip Sigismund. Meddelelsen til denne af Her
tug Frederik af Lyneborgs Begæringer gjorde straks den tilsiglede Virk
ning. Den 12. Jan. meddelte Philip Sigismund Christian IV, at han paa
ingen Maade kunde gaa ind paa disse, da det vilde være til største Skade
for Verden Stift, og han sendte samtidig en Skrivelse til Kapitlet i Ver
den, hvori han meddelte dette Hertug Frederiks Forslag, der efter hans
Mening vilde føre til evig Inkorporation af Stiftet i Hertugdømmet Bruns
vig-Lyneborg og til fuldslændig Ruin for Stiftet, hvorfor han ikke kunde
tro, at nogen af dem mod deres Ed vilde indlade sig med Huset Lyne
borg. Havde nogen uden hans Vidende gjort det, var det i hpert Fald
»null und nichtigi. Han vilde absolul ikke gaa ind paa noget saadant,
da det vilde være til den største Præjudice baade for ham og Kapitlet og
vilde berøve Stiftet al dets Højhed og Rettighed. Der var ikke nogen
Grund til at vige fra del fri Valg. Han opfordrede indtrængende Ka
pitlet til enten at afgøre Sagen paa den af Kongen af Danmark tidligere
foreslaaede Maade eller, hvis Hertugen af Lyneborg ikke vilde gaa ind
herpaa, paa den allerede eventuelt foreslaaede Maade, at Kongen af Dan
mark ved et offentligt Valg blev forsikret om sin Sons Succession 3.
Kapitlet i Verden havde den 3. Jan. 1622 takket Christian IV for
den Resolution, han havde givel dets Gesandter, og meddelt, al del en
stemmig havde besluttet at opfylde alt hvad Kongen havde begæret, og
hvorom dets Gesandter havde givet Revers. Det vilde med det første
sende alle Dokumenterne med et særligt Bud, dog anmodedes Kongen
om foreløbig at holde alt hemmeligt, da Kapitlet endnu stod i Forhand
ling med Hertugen af Lyneborg og der først den 19. Febr. kunde be
sluttes noget om Kapitulationen i.
Forhandlingerne mellem Kapitlet og Biskop Philip Sigismund paa
1 Chr. IV t. Phil. Sigismund 18/ia 1621 (Ausl. Re?. 1620—21 F. 483).
Chr. IV t. B. Cluwer 27is 1621 (Ausl. Reg. 1620—21 F. 497). 3 Biskop
Phil. Sigism. t. Chr. IV 12/i 1622 (med Bil. Ph. Sig. t. Kapitl. 12/i 1622) (Ver
den Fase. 14). 4 Orig. (Verden Fase. 12).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
