Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559
1624. 29. Juni.
Nr. 84.
undgaa yderligere Skriverier om dem. Efter al have forhandlei med
Gustav Adolf om de af de Danske paany fremferte Besværinger, afgav
det svenske Rigsraad den 31. Maj 1619 en Resolntion, hvori det i Hoved
trækkene hævdede det tidligere fra svensk Side indtagne Standpunkt1.
Samtidig oversendte det svenske Rigsraad i Henhold til en paa Grænse
mødet truffen Aftale dei danske Rigsraad en Række svenske Besværings
punkler mod Danmark. Disse var af ret ringe Belydning. Ligesom fra
dansk Side klagedes der fra svensk Side over, at der i Danmark under
Krigen var udgivel Smædeskrifter mod Sverrig, og at der under Navn
af Historier og Krøniker udgaves Skrifter, hvori den svenske Nation og
de tidligere svenske Konger angrebes. Endvidere klagedes der over, at
den norske Foged paa Vardøhus gjorde Indgreb i den svenske Lapmark,
forbød ftere Byer at svare Skat til Sverrig og seiv egenmægtig krævede
Skat dér, ligesom over at Befalingsmændene i Lapland forholdt den
svenske Krone Lapper, der efter Traktaten tilhørte den, og lokkede eller
tvang Lapper, som tilhørte den svenske Krone, til at nedsætte sig ved
Søsiden. Ligeledes klagedes der over forskellige Overgreb fra dansk Side
i Sundet: Man havde opholdl Kobber, der tilhørte den svenske Konge, og
ogsaa forskellige svenske Borgeres Gods, konfiskeret og ført ftere Skibe
med Gods Ul København og krævet beedigede Certifikater af svenske Vn
dersaatter paa, at Godset tilhørte dem. De Danske havde begaaet ftere
Votdsgerninger paa Grænsen, og i Jemteland havde man forbudt Jem
terne at besøge de svenske Stæder og svenske Undersaalter at drage ind
i Jemteland for al handle med Almuen 2.
Efter at have drøftet det svenske Rigsraads Svar paa de danske Be
sværinger og de fra svensk Side fremførte Klager paa el Rigsraadsmøde
svarede det danske Rigsraad 16. Dec. 1619 det svenske Rigsraad. Del
var i det hele’og store tilfreds med det svenske Rigsraads Svar paa de
danske Besværinger, men hævdede dog, at de Svenske efter de tidligere
Traktater ikke, som ved Ørebroordinansen sket, kunde indskrænke de
danske Købmænds Handel i Sverrig til visse Byer. De maatte have Lov
til at handle i alle de Byer, som var i Kraft; man kunde ikke efter For
godtbefindende henlægge Handelen fra en By, som stadig bestod, til en
anden, thi saa kunde paa den Maade Handelen indskrænkes til et Par
Købstæders. Med Hensyn til de svenske Klager erklærede det danske
Rigsraad, at det ikke kendte nogel til Smædeskrifter, som skulde være
udgaaede mod Sverrig, og bad om at faa dem tilsendt med Angivelse aj
de anstødelige Steder, idet det iøvrigl gentog de tidligere Klager over
svenske Smædeskrifter af Petrejus, Messenius og andre. Paa Klagerne
over Overgreb i Lapmarken svaredes, at man ikke saa meget kunde
1 A. Oxenstierna, Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 352 ff. 2 A. 0.’s
Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 357 ff. 3 Dsk. Rigsr. t. sv. Rigsr. 10/i2
1619 (Sv. Acta IV. 31 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
