Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Nr. 34. 1624. 29. Juni.
sine Kommissærer nærmere Instruktion. Med Hensyn til de danske Be
sværingspunkter billigede han de svenske Kommissærers tidligere Tilbud
angaaende de øselske Bønder, dog skålde det ikke gælde for Bønder fra
Øsel, der var løbne til Estland efter Kalmarkrigen. I Spørgsmaalene om
Tolden og de Danskes Handelsret i Sverrig skulde de svenske Kommis
særer i Hovedsagen holde fast ved de opstillede Belingelser, men de
maatte moderere nogle af Udlrykkene, ligesom de ogsaa, om fornødent,
maatte indrømme de Danske Handel paa Markeder og Landstæder i
Smaaland og Vestergotland, i Karlstad og Østergotland samt i Narva.
Kunde Toldfrihed for Reval ikke opnaas, kunde dette Spørgsmaal henvises
til nærmere Forhandling. Det 4., 5. og 8. Punkt af de Danskes Besvæ
ringer kunde ordnes efter de Danskes Ønske. De beedigede Cerlifikater
skulde de svenske Kommissærer derimod saa længe som muligt vægre
sig ved at gaa ind paa, men blev man enig om alt andet, maatte de gaa
ind paa, at der fra begge Sider skulde gives beedigede Cerlifikater for,
at det ind- og udskibede Gods tilhørte dem, som tog Rulle derpaa. An
gaaende den russiske Cession ved Vesterhavet kunde der ikke gives andet
Svar end tidligere. — Med Hensyn Ul de svenske Besværinger tillodes det
de svenske Kommissærer til sidst at gaa ind paa, at de Danske maatte
udsætte at give Svar angaaende de svenske Rigsraaders Titel, indlil dette
Spørgsmaal var bleven forelagt det samlede danske Rigsraad, og at den
svenske Konge, hver Gang han vilde føre Ammunilion gennem Sundet,
skulde tilkendegive det, dog under den Forudsælning, al Tilladelsen ikke
nægtedes. Klagerne over Passets Spærring og over den i forrige Aar
opkrævede Told i Sundet maatte de lade falde. Spørgsmaalel om Byerne
Revals og Flensborgs Toldfrihed kunde, om fornødent, opsætles til se
nere Forhandling. Klagerne over Overgreb i den svenske Lapmark skulde
de svenske Kommissærer ikke gøre meget ud af, ligesom heller ikke af
Klagerne over den strenge Undersøgelse af svensk Gods i Sundet. Der
imod skulde de holde stærkt paa, at Klagerne over de forskellige Over
greb ved Bahus blev afhjulpne. De skulde saa vidt muligt se al faa
alle Stridspunkter endeligt bilagte, men vilde de Danske ikke gaa ind
paa de svenske Forslag til Toldstridens Bilæggelse, men søge den udsat,
skulde de opsige de Danske Venskab og Fred og erklære, at Gustav Adolf
med Vaabenmagt vilde forsvare sin og Sverrigs Riges Ret 1. Med denne
Eventualitet for Øje og ogsaa for at øve et Tryk paa de danske Under
handtere gav Gustav Adolf inden sin Afrejse Ordre Ul at samle en
1 Gust, Adolfs Erklær. 8/6 1624, Efter sin Afrejse gav G. A. 5. Juni fra
Linkoping sine Kommissærer Ordre til at holde Forhandlingen hen, indtil de
fik nærmere Ordre fra Stockholm. Den 12. Juni meddelte han dem, at han
nu havde raadslaaet med Rigsraadet, og at man var bleven enig om at holde
fast ved den i Ulfsbæk tagne Resolution. (A. 0.’s Skr. o. brefvexl. Sen. Afd. I.
242 ff., 250 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
