Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 1625. 25.Marts. Nr. 36.
gøre, og at hans holstenske Undersaatter ikke maatte besværes for meget
med Kontributioner. Da Kongen paa Medet i Lauenborg havde bevilget
dette, skulde Ægidius von der Lancken nu forhandle nærmere med
Kongen om disse Moderationer. Kunde han ikke opnaa saadanne, truede
Hertugen med at træde tilbage fra hele Defensionsværket.
Angaaende Ægidius von der Lanckens Forhandlinger med Christian
IV vides intet nærmere, men der er en ikke ringe Sandsynlighed for, at
den saakaldle forandrede Lauenborgreces (B) af 26. Maris er et Resultat
af disse Forhandlinger. Til den foreligger der nemlig sammen med
Koncepten til Instruksen for Ægidius v. der Lancken et gottorpsk Udkasl,
hvilket tyder paa, at Ideen til den er udgaaet fra gottorpsk Side, hvor
man ønskede at undgaa alt, hvad der kunde støde Kejseren. Dette Ud
kast stemmer i det væsentlige med den nedenfor aftrgkte Reces, men be
tonede endnu stærkere, al den ikke var reitel mod Kejseren eller Rigets
Kurfyrster og Stænder, idet det ligefrem indeholdt en Passus herom 1,
men denne Passus blev strøget i Udkastet, rimeligvis paa Kongens For
langende. Efter Udkastet skulde denne Reces kun udfærdiges i 2 Eksem
plarer, hvoraf Kongen skulde have det ene og Direktoriet i den neder
sachsiske Kreds det andei; dette ændredes til, at der skulde udfærdiges 3
Eksemplarer, hvoraf Kongen skulde have det ene, Kejseren del andet og
Kredsdirekloren Markgrev Christian Vilhelm det tredje. At Recessen
af 26. Marts i alt Fald først er opsat efter Lauenborgmodet, frem
gaar af, at Christian IV 5. April skriver til Ærkebispen af Bremen 2, at
han af vigtige Grunde ansaa det for skadeligt, om man allerede nu, som
besluttet i Lauenborg, vilde meddele Kejseren den afsluttede Reces, idet
denne derved vilde blive bekendt. For at forekomme den Mistanke, som
rimeligvis vilde opstaa i Anledning af, at Kongen og Fyrsterne havde
holdt Møde i Lauenborg, havde han derfor anset det for raadeligt, at
der blev opsat en anden Reces, hvori man siet og ret gik efter Rigs- og
Kredsforfatningen og holdt sig til mere almindelige Ucltryk. Denne Re
ces kunde man straks sende til Kejseren og opsælte Meddelelsen om
Resten til efter den ny Kredsforsamling. Da der var periculum in mora,
havde Kongen straks ladet en saadan Reces udfærdige i 3 Eksemplara
og underskrevet og beseglet den. Den skulde egentlig først have været
sendt til Direktoriet for at blive billigei af dette, men da Ærkebispen var
i Nærheden, sendte Kongen, for at vinde Tid, den straks til ham med
Anmodning om at underskrive den. Nåar den var underskrevet af alle
Fyrsterne, skulde den sendes til Administratoren af Magdeborg som Med
lem af Direktoriet, for al han kunde sende et Eksemplar til Kejseren,
seiv beholde et og sende et til Kongen. Ærkebispen underskrev ogsaa
straks, og den 6. April sendte Kongen Recessen Ul Ægidius von der Lancken
med Anmodning om at forelægge den for Hertug Frederik af Gotlorp
1Sc nedenfor ved Aftrykket. ~ Ausl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
