Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 1625. 29. Nov-./9. Dec. Nr. 38.
38.
1625. 29. Nov./9. Dec. (Haag). Alliancetraktat mellem Dan
mark-Norge, England og Generalstaterne; med en dertil
hørende Biakt.
De Forhandlinger, der i 1621 var førte mellem Christian IV og
England og Nederlandene angaaende den førstnævntes Deltagelse i Kri
gen i Tyskland mod Kejseren og den katholske Liga, havde vel ført til
Afslutningen af Traktaier mellem Danmark og de to nævnte Staler (se
ovfr. S. 366 ff., 390 ff.), men om nogen aktiv Oplræden fra Christian IVs
Side blev der dog ikke Tale. Rigsraadet havde hele Tiden været stærkt
imod en krigersk Optræden i Tyskland mod Kejseren, og Unionens Op
løsning og Kong Jakob I af Englands vaklende Holdning bragle ogsaa
Christian IV til at betænke sig. I de følgende Aar indtog han en nevtral
Holdning overfor Kejseren og Ligaen, søgte at mægle og var ellers væ
sentlig optaget af at skaffe sine Sønner Bispedømmer i Nordtyskland.
De Koadjutorvalg, Christian IV i Aarene 1621—2b opnaaede for sin Sen
Frederik i Bremen, Verden og Halberstadt Stifter, gjorde ham dog mere
og mere interesseret i Forholdenes Udvikling i Tyskland. De ligistiske
Hære nærmede sig stærkt den nedersachsiske Kreds og traede de Bispe
dømmer, som Kongen havde erhvervet for sin Søn. Samtidig var de
storpolitiske Forhold i Vestevropa i Færd med at undergaa en ikke ringe
Forandring. Kong Jakob I af England, der i længere Tid med stor
Iver havde forhandlet om el Ægteskab mellem sin Søn Karl og den
spanske Konges Datter, havde hidtil af Hensyn hertil ikke villei gribe til
Vaabenmagt for at hjælpe sin Svigerson, Pfalzgrev Frederik af Pfalz,
men indskrænket sig til Mægling. Dette syntes nu at skulle blive ander
ledes. De engelsk-spanske Forhandlinger afbrødes i Efteraaret 1623 i
sidste Øjeblik paa en for Spanien ret stødende Maade, og England søgte
nu at nærme sig Frankrig. Der indlededes Forhandlinger om et Ægte
skab mellem Prins Karl af England og den franske Prinsesse Henriette
Marie, og under Ledelse af Kardinal Richelieu, der i 1624- fik Hovedind
flydeisen paa den franske Politik, begyndte Frankrig ogsaa at indtage et
bestemt anlihabsburgsk Standpunkt. I Sommeren 1624 sendtes franske
Diplomater til Tyskland for ved de forskellige tyske Hoffer al arbejde
for Dannelsen af et tredje Parti i Tyskland, der væsentlig skulde støtte
sig Ul og ledes af Frankrig 1.
1 M. Ritter, Deutsche Geschichte 1555—1648. III. 261 ff., 267—73. M. G.
Schybergson, Underhandlingarna om en evangelisk allians 1624—25 S. 22—26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
