Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
622 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
rede i Jan. 162 i havde Kejseren opfordret Grev Anion Gunther til at
rejse til Danmark for at opfordre Christian IV til at hjælpe med til al
bekæmpe Hertug Christian af Brunsvig og Grev Ernst af Mansfeld, der
var faldne ind i den nedersachsiske Kreds og mentes at have forskellige
Planer for mod Kejseren. Denne Rejse blev dog foreløbig ikke til noget,
da det lykkedes at faa Hertug Christians og Grev Ernsts Hære opløst.
Den 27. Marts opfordrede Kejseren dog paang Greven til at rejse til
Christian IV, da der stadig var Planer for mod det tyske Rige og der
arbejdedes paa at bringe Christian IV over paa Modpartens Side. Kej
seren ønskede meget, at Greven vilde rejse til Christian IV, inden den
engelske Gesandt, om hvis Afsendelse til Danmark man havde Underret
ning, kom til Danmark. Grev Anton Gunther undskgldte sig først med,
at Christian IV for Øjeblikket ikke var i København, men ved den svenske
Grænse, og at han seiv siet ikke havde nogen Indflgdelse hos Christian
IV, der maaske endog vilde optage ham hans Henvendelse unaadigt. Da
Kejseren i en ny Skrivelse opfordrede Anton Gunther til straks at udføre
Sendelsen, rejste denne endelig Ul København, hvor han havde Avdiens
i. Juli og opfordrede Christian IV til at mægle i de tyske Stridigheder.
Christian IV vilde først have udsat Svaret til den engelske Gesandts An
komst, men da Anion Gunther trængte stærki paa, fik han den 8. Juli
Svar af Christian IV. Denne henviste til, at han allerede tre Gange
havde sendt Gesandter til Kejseren for at tilbyde Mægling, men uden
Resultat. Han vilde dog fremdeles gerne arbejde for Freden, men han
maatte saa fortroligt have at vide, hvilke Betingelser Kejseren vilde stille.
Der gik Rygter om, al Kong Jakob I havde sluttet et stcerkt Forbund
med Frankrig og andre. De Betingelser, man fra den Side vilde stille,
vilde han først erfare af den engelske Gesandt, der daglig ventedes. Men
del kunde dog straks siges, at Pfalzgrev Frederik maatte have Pardon
og sine Lande iilbage. Den Afbigt, Pfalzgreven skulde gøre, skulde kun
ske ved Gesandter. Opgivelsen af Kongetitelen vilde sikkert ikke volde
Vanskeligheder fra Pfalzgrevens Side. Efter Karfyrst Maximilians Død
skulde Pfalzgrev Frederik have Kurværdigheden tilbage. Den 14. Juli
afrejste Grev Anton Gunther, men da Kongen efter Robert Anstruthers
Ankomst erfarede, at Kong Jakob forlangte, at Pfalzgrev Frederik straks
skulde have Kurværdigheden iilbage, sendte Christian IV 19. Juli en Skri
velse efter Grev Anton Gunther, hvori han erklærede, at der næppe vilde
kunne opnaas en bestandig Fred, medmindre Kurværdigheden straks
gaves tilbage til Pfalzgrev Frederik, da den engelske Konge bestemt for
langte del 1.
Anstruthers Forslag var straks blevet forelagt for Rigsraadet. Dette
fraraadede dog bestemt Kongen at indlade sig herpaa. Del henviste til
1 Chr. IVs egh. Breve I. 382 ff. D. Schåfer, Geschichte von Dånemark V.
755—63 (zweiter Excurs).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
