Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
det udtaltes, at man gerne vilde imødekomme Kongen af England og
hans Søn, men paa Grund af det danske Riges særlig udsatle Stilling og
Kejserens og Ligaens store Magt, der allerede stod ved Rigels Grænser
og kunde ødelægge det, inden nogen kom det til Hjælp, kunde man ikke
endnu erklære sig. Man maatle først og fremmest have en bestemt Re
solution fra de over- og nedersachsiske Stænder, til hvilke Anstruther nu
skulde henvende sig. Danmark kunde heller ikke rigtig stole paa sine
Naboer. I del Svar, Kongen den 27. Juli meddelte Anstruther, gjorde
han ogsaa Rigsraadets Standpunkt til sit, men iilføjede dog, at han vilde
tåge Sagen under nøjere Overvejelse, indtil Anstruther kom tilbage fra
Tyskland. Han vilde saa give et saadant Svar, at baade Kongen af Eng
land og Prinsen af Wales deraf skulde se, at Kongen ikke havde noget
større Ønske end at imødekomme dem, saavidt det kunde ske uden øjen
synlig Fare for hans eget Land 1.
Endnu ringere Held havde Spens paa sin Sendelse Ul Sverrig. I
sit Svar 22. Aug. afsiste Gustav Adolf hans Tilbud under Henvisning til,
at han var optaget af Krigen mod Polen. Han kunde heller ikke udtale
sig nærmere, forinden Forbundet var dannet og Forbundsvilkaarene fasl
satte 2.
Paa sin Rejse i Tyskland opnaaede Anstruther heller ikke store Re
sultater. Alle var bange for at træde op mod Kejseren og erklærede, at
de først maatle forhandle med deres Naboer. Det var, som Anstruther
seiv skriver i et Brev af 10. Dec. 162b til den engelske Diplomat Thomas
Roe, øjensynligt, at de ikke vilde erklære sig, førend de virkelig saa, at
de engelske Arméer var rede og i Fremmarsch 8.
Paa ét Sted i Nordtyskland, nemlig ved det med del pfalziske Hus
nærbeslægtede brandenborgske Hof var der dog en ikke ringe Tilbøjelig
hed til at slutte sig Ul et evangelisk Forbund. En fransk Agent Mare
scol kom i Juli til Kurfyrst Georg Vilhelm og foreslog et Forbund mel
lem alle evangeliske Fyrster. Denne Tanke fandt en ivrig Talsmand i
et Medlem af det brandenborgske Gehejmeraad, Kristian von Bellin, og
det lykkedes tilsidst ham at vinde Georg Vilhelm for Tanken og formåa
denne til at sende ham til Danmark og Sverrig for under Henvisning til
de franske Forslag at forhandle om Dannelsen af et saadant Forbund.
I København, hvortil han ankom i Midten af August, fik han dog en noget
kølig Modtagelse. Christian IV udtalte stærk Mistro til Frankrig; dets
kalholske Religion gjorde, at man ikke kunde stole paa det; det vilde
slutte Fred, saasnart det havde opnaaet sine egne specielle Formaal.
Heller ikke kunde man stole synderligt paa England eller paa de kraft
1 Latina 1616—31 P. 142. Jvfr. Schybergson, Underhandl. etc. S. 30 f.
Memoires et negotiacions secrétes de Mr. de Rusdorf I. 350—54. " Schy
bergson, Underhandl. etc. S. 31 f. 3 Schybergson, Underhandl. etc. S. 35 f.
The negotiations of Sir Thomas Roe S. 321 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
