Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
Christian IV og helst gøre endnu et Forsøg paa at faa Christian IV til
at overtage Ledelsen af Krigen eller samtykke i, at Gustav Adolf gjorde,
del. Bellin holdt dog stadig paa Gustav Adolfs Forslag og udtalte sin
Mistillid til Christian IV. Det syntes ogsaa, at det skulde lykkes ham at
vinde de engelske Statsmænd for sin Plan. Den 9. Fehr. afgik der en
Skrivelse til Anstruther om med større Iver at opfordre Christian IV til
at slutte sig til Kampen mod Kejseren. Vilde Christian IV ikke det,
skulde Anstruther siet ikke meddele ham Gustav Adolfs Tilbud, men stil
lede han sig imødekommende, skulde Anstruther meddele ham disse og
opfordre ham til at støtte Gustav Adolf og gaa ind paa at overdrage
Overledelsen til denne. Bellin var dog ikke helt rolig for de engelske
Statsmænds Holdning, da han derefter rejste til Frankrig for at udvirke
Støtte ogsaa fra dette Land, særlig var han urolig over, at han ikke
kunde faa nogel bestemt Svar paa det 3. Punkt. Herom foreslog de en
gelske Statsmænd en almindelig Kongres afholdt i Haag den 20. April 1.
I Frankrig opnaaede Bellin el Løfte fra den franske Konge om, at
han vilde yde det paatænkie Forbund en aarlig Understøtlelse af 500,000
Livres, men rigtignok paa den Betingelse, at han og Kongen af England
olene skulde have Ret til at fastsætte Fredsbetingelserne. Dette Forslag
tog Bellin ad referendum 2.
Allerede i Paris havde Bellin hørt Rygter om, at Christian IV havde
erklæret sig villig til at overtage Ledelsen af Krigen i Tyskland, og ved
sin Tilbagekomst Ul England fik han dette Rygte bekræftel. Christian IV
havde nu endelig tåget den afgørende Beslutning. Ved de første For
handlinger med Anstruther i Juli 1624 havde Christian IV, som hans
Proposition til Rigsraadet viste, nærmest været tilbøjelig til at gaa ind
paa de engelske Forslag, og han havde kun givet efter for Rigsraadets
indtrængende Modforestillinger. Han havde dog dengang mundtlig og
senere i Breve til Anstruther ladet forståa, al han alligevel nok vilde
være villig til at dellage i Krigen mod Kejseren, nåar han kunde blive
tilstrækkelig sikret mod Krigens Ulykker. Fra engelsk Side havde man
ogsaa søgt at opmuntre Christian IV dertil og overbevise ham om, at
han nu sikkert kunde stole paa Englands Hjælp. Den 16. Sept. 1624
havde Hertugen af Buckingham meddelt ham, at Grev Ernst af Mans
feld Uge var kommen til England, at Kongen af Frankrig, Hertugen af
Savoyen og Venetianerne havde bevilget ham 50,000 Pd. maanedlig, og
Kongen af England 20,000 Pd. Kongen af England vilde endvidere skaffe
12,000 Md. Fodfolk, hvormed Grev Ernst straks skulde angribe Bayern.
Anstruther havde straks efter sine første Forhandlinger med Christian IV
i en Skrivelse af 29. Juli givet Statssekretær Conway Underretning om
Udfaldet, og som Svar herpaa meddeltes ham, at han kunde forsikre
Schybergson, anf.
1 Sehybergson, Underhandl. etc. S. 49—55.
St. S. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
