Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
der blev gjort bekendt med de fra England modtagne Breve, erklærede
da tilsidst, at han vilde stille 4000 Mand til Fods og 1000 Ryttere, hvis
England vilde sende 6000 Mand til Fods og 1000 Ryttere 1. Den 14. Jan.
kunde Anstruther meddele Statssekretær Conway Christian IV’s Tilbud.
Nåar Christian IV nu bestemte sig til al foretage det afgørende
Skridt, skyldtes det sikkert flere Motiver. Religiøse Grunde og Slægt
skabshensyn har sikkert spillet en Rolle, men ikke den afgørende. I sin
senere Proposition til Rigsraadet henvisle Christian IV seiv til den franske
Gesandts Ankomst og den Fare, der truede den nedersachsiske Kreds,
særlig Bremen Stift. Det er ogsaa rimeligt, at den franske Gesandts
Meddelelser har bibragt Christian IV den Opfaltelse, at han, seiv om
Gesandten ikke havde Fuldmagt til al forhandle derom, dog kunde regne
paa Understøttelse paa en eller anden Maade fra Frankrig. Han mente
ogsaa efter Anstruthers Erklæringer at kunne regne med Sikkerhed paa,
at det nu virkelig var Alvor fra engelsk Side med Krigen mod Kejseren.
Hans egen og hans Sønners Stilling i de nordtyske Bispedømmer blev
stadig vanskeligere og farligere, efterhaanden som de ligisliske Hære
rykkede mere mod Nord. Kejseren havde ikke viltet give nogen Sikker
hed for de protestantiske Fyrsters Besiddelse af Bispedømmerne, og først
hen i Okt. 1624- havde han svaret paa de Forligspunkter, Christian IV
havde overgivet Grev Anton Gunther af Oldenborg, og kun med nogle
almindelige Venskabsforsikringer. Den vigtigste Grund for Christian IV
til netop paa delte Tidspunkt at kaste sig ind i Striden, har dog sikkert
Hensynet til Sverrig været. Seiv om Christian IV først i Marts 1625 fik
detaillerede Oplysninger om Gustav Adolfs Tilbud, har han dog sikkert
af Anstruther faaet mere almindelige Oplysninger derom. Ligesom i
Sommeren 1624 saa han den Fare, der vilde true Danmark, hvis Sverrig
som allieret med England og Generalstalerne vandt slor Indftydelse i
Tyskland og fuldstændig dislancerede Danmark. Rent personlig Skin
syge mod Gustav Adolf har maaske ogsaa spillet en Rolle. Alle disse
forskellige Motiver gjorde, at Christian IV mente, at det rette Øjeblik nu
var kommet lilalgribe ind, og hans Utaalmodighed gjorde da, at han ikke,
saaledes som Gustav Adolf, krævede og sikrede sig den nødvendige Ga
ranti for, at han fik tilstrækkelig Tilslutning af de Allierede og at disses
Løfter virkelig ogsaa blev opfyldie.
Allerede den 5. Jan. meddelte Christian IV Kurfyrsten af Branden
borg de Tilbud, han havde gjort England’2, og samme Dag sammen
kaldte han Rigsraadet til Møde den 5. Febr. 3. I sin Proposition til Rigs
raadet af 4. Febr. fremhævede Christian IV, at Forholdene var bleven
stærkt forandrede siden det sidste Rigsraadsmøde i Juli 1624. Baade
1 Schybergson, Underhandl. etc. S. 63 ff. og Bilag I (R. Anstruther t. Dud
ley Garleton 13/i 1625) og III (Robert Anstruthers Beretning om sin Sendelse).
2 Ausl. Reg. 3 Sj. T. 23, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
