Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
udtræde af Forbundet, førend dels Formaal var naaet. Anstruthers Med
delelse af li. Jan. Ul Statssekretær Conway om Christian IV’s Tilbad
var naaet til London den 11. Fehr. og havde straks bevirket et helt Omslag
i den engelske Politik. Skønt man umiddelbart forinden havde erklæret
at ville gaa ind paa Gustav Adolfs Forslag, beslultede man nu al holde
paa Kongen af Danmark som Leder af Krigen i Tyskland, da det danske
Tilbud ikke slillede nær saa store Fordringer til den alt andet end vel
forsynede engelske Statskasse 1 .
Samtidig med Conway’s Skrivelse til Anstruther modlog Christian
IV ogsaa fra England detaillerede Oplysninger om de af Gustav Adolf
og Brandenborg gjorte Forslag. Christian IV synes at være bleven noget
foruroliget derved’2 og anmodede 22. Marts Kurfyrsten af Brandenborg
om en personlig Sammenkomst. Denne Sammenkomsl fandt Sted i Zech
lin i Dagene 9.—12. April*. Kong Christian IV gjorde her gældende, at
den engelske Gesandt tidligere havde givei ham Haab om. at Branden
borg og Sverrig vilde støtte hans Foretagende. Af de Forslag, som Kon
gen af Sverrig havde gjort, havde Christian IV set. at denne endnu ingen
Beslutning havde laget, men at alt endnu kun var under Forberedelse.
Hvis denne Plan kan kunde udføres. var der intet at forbedre derved,
men Kongen mente ikke for sin Person at kunne udføre del paa den
Maade. Han havde absolut ikke vidst noget om Kongen af Sverrigs For
slag, førend de nu var meddelte ham fra England. Da han ikke vilde
have, at hans Person skulde være en Hindring for Kongen af Sverrigs
Forslag, og heller ikke vilde have, hvis hans eget Foretagende skulde
gaa uheldigt.at man skulde sige, at del vilde have faaet et bedre Udfald,
hvis man havde fulgt de andre Planer, vilde han bede Kurfyrsten om at
formåa Gustav Adolf til at overlage den Armé. Kongen havde antaget,
mod Erstatning af de Udgifter, Kongen havde haft paa den. Saa kunde
Gustav Adolfforhandle videre med den nedersachsiske Kreds og de andre
Forbundsfæller om yderligere Hjælp*.
Om dette Forslag har været Christian TV’s alvorlige Mening, kan
være ivivlsoml. Kurfyrsten søgte i alt Fald at faa ham til at opgive
denne Tanke, der paa Grund af de omfatiende og bekostelige Rustninger,
Christian IV allerede havde foretaget, vilde være uigennemførlig. Der
vilde ogsaa kun opstaa Strid om Beregningen af Omkostningernes Stør
relse. Derimod sogte Kurfyrsten ai vinde Christian IV for en anden
Plan, som i Marts var bleven drøftet og ncermere udarbejdel af de hol
landske Statsnuvnd og den engelske Gesandt i Haag Dudley Carleton.
Denne gik, da man forudsaa. at de to nordiske Konger næppe kunde
enes om Opstillingen af en fælles Hær. ad paa, at der skulde dannes lo
1 Schybergson, Underhandl. etc. S. 72 ff. a Schybergson, Underhandl.
etc. S. 68. s Nyerup, Mag. IV. 523. 4 Chr. IVs egh. Breve I. 420 ff.
Schybergson. Underhandl. etc. S. 86 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
