Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 38. 633
1625. 29. Nov./9. Dec.
maatle opgive det paa Halvvejen. Til Slut tilbød han at overlade hele
sin Hær til Gustav Adolf mod Erstatning af Hvervningspengene. Om
nogen Forening af de danske og svenske Stridskræfter var der dog ikke
Tale. Det ønskede Christian IV sikkert heller ikke. Hvad han ønskede,
var en af den danske uafhængig svensk Diversion i Tyskland, der kunde
lette ham seiv Kampen.
Den 2. Maj havde Sehested Audiens hos Gustav Adolf paa Stock
holms Slot og den 10. Maj fik han dennes Svar 1 . Gustav Adolf udlalte
heri paany sin Glæde over, at Christian IV havde antaget sig den prote
stantiske Sag i Tyskland. Han benægtede, at han, som Christian IV
vilde paastaa, havde lovet at trænge frem langs Oder. Det var netop
den mindst egnede Vej. Han var villig til at gaa ind paa det neder
landsk-brandenborgske Forslag om, at der dannedes 2 Arméer, hver paa
20—25,000 Mand, hvoraf han seiv skulde føre den ene og Kong Chri
stian IV den anden. Pengehjælpen fra de Allierede skulde saa deles
ligeligt mellem dem. Han var ogsaa villig til at rykke frem langs We
ser eller Elben, men vilde i saa Tilfælde have henholdsvis Bremen eller
Wismar overladt som Basis. Han vilde dog mene, at en Fremrykning
langs Weichsel gennem Polen var at foretrække, da den straks førte Hæ
ren ind i Fjendens Land, bandi Polen og truede Kejserens Arvelande.
Nærmere Aftaler herom kunde dog kun sluttes af ham seiv. Der maatte
derfor sendes Gesandter Ul Stockholm i Slutningen af Juni for at for
handle med ham. Efter Modtagelsen af dette Svar var Christian IV klar
over, at han ikke mere kunde regne paa Støtte fra Gustav Adolf i Kri
gen i Tyskland, i alt Fald ikke i den Form, han ønskede det. 22. Maj
skrev han til Kurfyrsten af Brandenborg, meddelte ham Gustav Adolfs
Svar og udbad sig hans Raad. Seiv kunde han ikke spilde Tid med at
forhandle yderligere med Sverrig, da Kurfyrsten jo vidste, hvor vidt han
allerede havde indladt sig 2 . Dagen efter iakkede Christian IV Gustav
Adolf for hans Svar, men Tiden var nu ikke til al opsætte eller igen
konfundere dei allerede paabegyndte Værk 3 . Den 10. Juni svarede Gu
stav Adolf herpaa med Udtalelsen af gode Ønsker for Kongens Fore
tagende og Meddelelse om, at han seiv nu vilde gaa til Lifland for at
begynde Krigen mod Polen*.
Uden Udsigt Ul Støtte, hverken fra Sverrig eller fra Brandenborg,
kun med den meget tvivlsomme Hjælp, der i Henhold til Lauenborgre
cessen og den senere Kredsdagsafsked i Brunsvig (se ovfr. S. 609 ff.) skulde
ydes af den nedersachsiske Kreds, og i Tillid til de ogsaa noget usikre
Løfter fra England og Nederlandene begyndte Christian IV Krigen i
Juni 1625. Det viste sig dog snart, at den Hær, han havde bragt paa
Benene, lod adskilligt Uthage at ønske. Stæderne i den nedersachsiske
1 Weibull, anf. Skr. Bilag 2. a Ausl. Reg. s Sv. Acta V. 34. 4 Sv.
Acta V. 37 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
