Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1651. 17. Maj. Nr. 2.
hvortil ogsaa Gehejmekammersekretær Johan Friederich Schlezer hørte,
der var Gijsels uvenlig stemt og vilde have Karfgrsten til at afskedige.
ham. Gijsels beklagede stærkt Karfgrstens Beslutning, der vilde bringe
ham i en ret vanskelig Stilling overfor de af ham vundne Deltagerej
men maatte foreløbig afvente bedre Tider.
Det varede da heller ikke længe, inden Karfgrsten ændrede sin Be
slutning. Efter fornget Overvejelse af Sagen sendte han i Okl. 1649
Schlezer, der sgnes atter at være bleven vandet for Gijsels Planer, til
Hansestæderne for der at rejse de nødvendige Pengemidler og faa dem
til at indtræde som Deliagere i KompagnieP. Schlezer gik først til Ham
borg, hvor han i Marts 1650 forhandlede dels med Raadefdels med Ad-
miralitelet og de mere fremragende Købmænd. Der visle sig tilsyne
ladende ret stor Interesse for Planen, men ingen vilde dog gøre Begyn
delsen med at tegne sig for Andele i Kompagniei. Man vilde først have
Sikkerhed for, at Karfgrsten, der ikke nævnedes officiell under Forhand
lingerne, kunde beskytte Kompagniei mod andre Nationer, særlig Hol
lænderne, og endvidere have at vide, om han kunde tilvejebringe de
200,000 Dir. af den Grundkapital paa 300,000 Dir., som ansaas for nød
vendig, naar Hamborg tilvejebragte de 100,000 Dir. Tillige forlangtes, at
Kompagniei kan skulde have ét Kontor, og at dette skulde ligge i Ham
borg. Resultatet af Forhandlingerne blev, at de private Købmænd er
klærede ikke at ville tegne sig for noget, førend selve Byen havde gjort
Indskad i Kompagniei. Da Borgerskabels Samtykke var nødvendigt her
til, maatte man afvente den almindelige Borgerforsamling i Juli. Schlezer
rejste derefter Ul Lybæk og Bremen, men med det samme negative Re
sultat; man udtalte sig meget anerkendende om Planen, men vilde først
se, hvad Hamborg besluitede sig UP.
Kurfyrslen sgnes at have været nogenlunde tilfreds med Resultalct
af Schlezers Rejse Ul Hansestæderne og besluitede i SeptA, efter al have
hørt sit Gehejmeraad, at sende Schlezer til Preussen, Hertugen af Kur
land og Stæderne Konigsberg, Danzig, Elbing og Thorn for ogsaa at op
fordre dem Ul at indtræde i Kompagniei, som man nu mente letlere at
kunne faa i Virksomhed, da man muligvis kunde købe de Besiddelser og
Rettigheder, som det danske ostindiske Kompagni havde i Ostindien;
disse var nemlig, som Schlezer havde erfaret i Hamborg, tilbudt Byen
Hamborg til Købs.
Det danske ostindiske Kompagni havde i nogen Tid ført en hensyg
nende Tilværelse. Forholdene i de danske Besiddelser i Ostindien var
meget forvirrede. Guvernøren, Villum Leyel, var bleven afsat og fængslet
af sine egne Vndergivne. Han slap nok fri, men vendte hjem Ul Dan
1 Gijsels t. Kurf, Fr. Vilh. 2/s 1649 (Schuck, anf. St. II. 12 f.). 2 Kom
raissiou for Schlezer 18/io 1649 (Schuck, anf. St. II. 13 f.). s Schuck, anf.
St. I. 27 ff. 4 Instruktion f. Schlezer 24/ø 1650 (Schuck, anf. St. II. 18 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
