Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 9
1651. 17. Maj.
vilde sende ei Gesandtskab for at bringe alt i Orden\ Han kunde dog
stadig ikke skaffe de Penge, der skulde betales, ej heller de Penge, der
var nødvendige for at sætte Kompagniet i Gang. En Rejse, som Schlezer
foretog til Hamborg, Konigsberg og Hertugen af Kurland for at faa dem
til at sætte Penge i Kompagniet, førte kun til et negativt Resultat, og det
gjaldt nu, som Schlezer skrev, om paa den bedst mulige Maade at slippe
bort fra den med den danske Konge sluttede Overenskomst. Man kunde
søge at trække Sagen ud, eller man kunde komme med en Del Udftugter
og Besværinger, der kunde beretiige til ikke at ratificere Overenskomsten.
Ingen af disse to Udveje var dog heldig, da Overenskomsten i Virkelig
heden var retsforbindende og en Undladelse af at opfglde den derfor
kunde give Anledning til forskellige Vidtløftigheder mellem de to Fgrster.
Det bedste vilde derfor vist være at sende det lovede Gesandtskab til Dan
mark og se at formaa Kongen til enten at vente, indtil Kurfgrsten ved
sine egne Skibe kunde tage Besiddelserne i Ostindien i Øjesgn, eller til
helt at friiage Kurfgrsten for hans Forpligtelser. Det sidste kunde maaske
ske ved, at man fik de Nederlændere, der vilde deltage i Kompagniet, til
at overtage det under dansk ProtektioiF.
Kurfgrsten valgte dog foreløbig at trække Sagen ud. Paa hans Be
faling skrev Schlezer 20. Juli 1652 til Grev Christian Rantzau og Sekre
tær Theodor Lente og bad dem undskglde, at de ikke før havde hørt fra
ham. Granden hertil var, at der var forebragt Kurfgrsten saa mange
ugunstige Beretninger fra Indien, at han en Tid ikke havde vidst, om
han skulde fortsætte med Værket eller træde helt tilbage. Det hed sig, at
Englænderne havde fralaget Kongen Dansborg, og al der hæftede over
en Million Rdlr. Gæld paa det. Der fortaltes endog, at den danske Konge
havde solgt Forlet til andre. Schlezer skulde nu erkgndige sig om, hvor
ledes det forholdt sig, og om Kongen stadig var i Besiddelse af Fortet.
Hvis Kongen kunde overlevere dei, vilde Kurfgrsten om 3 Maaneder have
Pengene rede, men man kunde ikke fortænke ham i, at han under disse
Forhold foreløbig vilde nøjes med at deponere Pengene i Hamborg eller
et andel Sted, indtil han var kommen i virkelig Besiddelse af Fortet med
alt Tilbehør. Han vilde derfor haabe, at Kongen vilde gaa ind paa en
saadan Ordning 8.
Frederik III svarede 4. Å ug., at alle de udspredte Rggter var fuld
stændig usande. Han var stadig baade villig til og i Stand til at udføre
Overenskomsten og ventede kun paa Kurfgrstens Raiifikation af den, som
Schlezer havde lovet inden 2 Maaneder. Da der intet Svar indløb her
paa, mindede Kongen 6. Okt. i en ng Skrivelse om Sagen, men modtog
heller ikke noget Svar paa denI
Der var øjensgnlig ikke megen Udsigt til, al Kurfgrsten skulde rati
1 Schuck, anf. St. I. 38. 2 Schuck, anf. St. II. 32—45. 8 Schuck,
anf. St. I. 44 f. 4 Ausl, Registr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
