Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 1653. 8./18. Febr. Nr. 3.
Regering til at udrusle saa mange Skibe som nuiligt udover de 5 Orlogs
skibe. Nogen Erstatning for de Omkostninger, som Udrustningen af de
20 Orlogsskibe i de 7 Maaneder fra 1. April tit 1. Nov. vilde medføre
udover den i Allianceiraktaten af 1649 fastsatte Hjælp, 480,000 GL. kunde
Generalstaterne ikke se, at Kongen kunde kræve. De vilde efter deres
Beregning kun overstige denne Hjælp med 190,460 GL, og hvis Kon
gen skulde betale den fastsatte Hjælp i Penge, maatte han alligevel holde
en 5—6 Orlogsskibe i Søen, hvilket vilde koste mere end 190,460 GL
Subsidierne blev jo nu ogsaa i Kongens egne Lande 1.
Efter at Kaiser den 14. Okt. havde modtaget denne Resolation, havde
han den 18. Okt. en ny Konference med de danske Kommissærer. Disse
udtalle forskellige Betænkeligheder ved de af Generalstaterne forlangte
Ændringer. Forbuddet mod Konlrabandes Gennemførelse vilde skaffe
Kongen Sverrig, Polen og Preussen paa Halsen. De udtalle ogsaa stærk
Brygt f01’ Sverrig; kunde der sluttes en Alliance mellem Danmark, Sver
rig og Nederlandene, vilde alt være klart i Løbet af 3 Dage. Kaisers
Opfordring til at udstede Forbuddet mod de engelske Skibes Passage gen
nem Sund og Bælt før Februar, besvaredes af de Danske med, ai Kaiser
endnu ikke havde tall noget om Subsidier, skønl det var det bedste Mid
del til at bevæge Kongen dertil. Kaiser søgle paany at bevise, at de
Danske ikke kunde gøre Krav paa saadanne. Man blev tilsidst enig om,
ai de Danske skulde forelægge Sagen for Kongen og at man skulde an
stille en Beregning over, hvor meget Udrustningen af de 20 Orlogsskibe
i 7 Maaneder vilde koste udover de 480,000 GL
Først den 8. Nov. holdtes den ncesfe Konference. De Danske gjorde
her gældende, at Kongen ved at udstede det begærede Forbud vilde lide
et stort Tab i Told baade i Sundet og i Norge og desuden udsætte sig
for Fjendtligheder fra engelsk Side, saa del var ikke mere end rimeligt,
at Generalstaterne gav ham en anselig Underslottelse til Udrustningen af
de 20 Orlogsskibe. Skibenes Værdi vilde beløbe sig til 40 Tdr. Guld og den
maanedlige Udgift Ul dem til 100,000 Rdlr. Kaiser erklærede straks, at
det var altfor meget. Hvis den danske Konge vilde nedsætte sin Fordring
til en rimelig Sum og straks udstede del begærede Forbud, vilde han se
at faa Generalstaterne til at gaa ind derpaa. Paa hans Forespørgsel, om
Danmark nu ikke vilde slutte en offensiv og defensiv Alliance med Neder
landene, anmodede de Danske ham om at opsætte et Udkasl til en saa
dan. I en ny Konference 10. Nov. forlangte de Danske 300,000 Rdlr. i
Subsidier udover de 480,000 GL, som de efter Alliancetraktaten skulde
hjælpe Kederlandene med. Kaiser erklærede dog, at det endnu var for
meget, og forelagde derefter ei Udkast til en Traktat, dog udelod han
Ordet offensiv, da de Danske ikke vilde gaa ind derpaa. Kongen af
Danmark skulde herefter udstede det begærede Forbud mod engelske
1 Generalst. Resol. 25. Sept./5. Okt. 1652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
