Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 1653. 19. Marts. Nr. 4-
og Hertugen skulde bruge deres Raader paa Omslaget1. Medens Kongen
nøjedes med i en Skrivelse til Hertugen at takke denne for hans Imode
kommenhed, søgte Christoffer v. der Lippe i en Skrivelse til Christian
Rantzau af 6. Dec. ai undskylde den begærede Opsættelse. Naar Her
tugen ved Afsendelsen af sin Skrivelse øjensynlig havde staaet i den For
mening, at Kongen efter at være kommen til Haderslev havde viltet gaa
fra det i Flensborg af alle Raaderne vedtagne Votum og var bleven over
talt til en anden Resolution, var det, som Christian Rantzau vidste, ganske
forkeri. Man var forbleven ved Raadernes Votum og havde indreltet In
struksen derefter. Rantzau burde derfor ved Lejlighed meddele Hertugen„
at hans Mistanke var ganske ubegrundet. Lippe undrede sig dog over,
at Raaderne aldeles ikke havde tagei mod eller villet tage mod nogen
Belcering af de af Hering og Hatten overleverede Dokumenter. Skønf
Hering uimodsigelig havde bevist, at Stadt- og Butjadingerland i fere
Hundrede Aar havde været de oldenborgske Grevers Arveland, havde
Raaderne slet ikke taget Hensyn hertil, men sluttet sig til den brunsvig
lynehorgske Opfattelse, at de før Erobringen 1514- ikke havde været
under nogens Overhøjhed. I en udførlig Skrivelse til Kong Frede
rik III af 24. Dec. 1649 søgte han ogsaa yderligere at støtte Argumen
ierne i sin lidligere Betænkning og afkræfte Raadernes Indvendinger
derimod 2.
Hvorvidt der paa Omslaget i Kiel har fundet nogen ny Drøftelse af
Sagen Sted, kan ikke ses, i alt Fald førte den ikke til nogen Ændring i
den allerede 16. Nov. opsatte Instruks s. Denne var dog ikke, som v. der
Lippe havde villel paastaa, ganske i Overensstemmelse med Raadernes
Votum i Flensborg. Man hævdede i den stadig, at egentlig var Over
lenshøjheden over Stadtland og den ene Tredjedel af Butjadingerland
ophørt med det wolfenbiittelske Huses Uddøen og Landene gaaede over
til Greven af Oldenborg som fri Besiddelse. Kongen og Hertugen vilde
dog i Overensstemmelse med deres tidligere Tilbud gaa ind paa ai tage
Stadtland og den ene Tredjedel af Butjadingerland til Len af Brunsvig-
Lyneborg, dog saaledes, at de altid i denne Egenskab skulde forblive ved
Huset Oldenborg. Forlangte Brunsvig-Lyneborgerne vedblivende, at Kon
gen og Hertugen ogsaa skulde tage de andre to Tredjedele af Butjadin
gerland til Len, skulde de paavise det ubereltigede heri, men tilsidst er
klære, at Kongen og Hertugen vilde være villige til enten at underkaste
dette Spørgsmaal en Voldgiftsmands Kendelse eller at indhente et Par ju
ridiske Fakulteters Betænkning derom. Da Greven af Oldenborg endnu
Hert. Fr, III t. Kong Fr. III 23/n 1649 (Tyske Kane. I. A. Breve fra Hert.
ir. III t. Kong Fr. III). - Chr. v. d. Lippe t. Chr. Rantzau e/12 1649; t.
Fr. III 2Vis 1649 (Oldenborg A II. Akt. vedr. Forh. med Br.-L.). 8 Instruks
og Biinstruks 11 1649 (Afskr. i Oldenb. A II. Akt. vedr. Forh. m. Br.-L.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
