Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 1653. 19. Marts. Nr. 4.
nogen Aktion, eftersom Brnnsvig-Lijnebovg jo ikke bestred Anton Gun
thers Rei Ul Stadt- og Batjadingerland. Det var nok muligt, at Kejser
hoffet gerne vilde have en Haand med i Sagen, men det var i ftere Hen
seender ret betænkeligt. I en adførlig Betænkning hævdede Chrisioffer
von der Lippe sil tidligere Standpunkt baade med Hensgn til Stadt- og
Batjadingerland og til Harpstedt og udtalte som sin Overbevisning, at
Kongen og Hertugen endnu, medens Anton Gunther levede, barde indlede
en Proces for Rigshofraadet mod det hjneborgske Hus 1. Christian Rant
zau fik derefter 17. Maj Ordre til paa den forestaaende Landret at fore
lægge Spørgsmaalet om en Indbringelse af Sagen for det kejserlige Rigs
hofraad for de adelige og lærde Raader og høre deres Mening derom.
Siden skulde han konferere med de gottorpske Raader og blive enig med
dem om en Beslutning, som kunde forelægges Kongen til Ratifikation.
Den 29. Maj forelagde Christian Rantzau ogsaa Sagen for Raaderne paa
Gottorp. Kaj Ahlefeldt, der havde deltaget i alle Forhandlingerne, gav
efter Rantzaus Opfordring først en Fremstilling af de tidligere Forhand
linger og udtalte som sin Mening, at man skulde forlsætie med den
fredelige Forhandling, hvis det kunde ske med Reputation for Kongen
og Hertugen. Var der ingen Udsigt til mindelig Overenskomst, kunde
man tilsidst gaa Rettens Vej, men det var meget betænkeligt i ftere Hen
seender og Rettergangen i Riget var overmaade langsom. En Genop
tagelse af Forhandlingerne kunde maaske lettest ske ved at nogle af de
kongelige eller hertugelige Ministre underhaanden henvendte sig derom
til nogle af de brnnsvig-lgneborgske Raader. Til dette Standpunkt slut
tede de øvrige Raader sig 2.
Kongen og Hertugen overdrog derefter til Statholder Christian Rant
zau, der i Sommeren 1650 sendtes til Kejserhoffel for at tage Holsten til
Len af Kejseren og søge kejserlig Stadfæstelse paa de om Oldenborg og
Pinneberg sluttede Overenskomster fse Danmark-Norges Trakt. IV. 600 f),
paa Vejen underhaanden al forhandle med Heriugerne af Brunsvig-Lgne
borg og deres Raader om en Genoptagelse af Forhandlingerne. Paa Ud
rejsen besøgte Rantzau Hertug Christian Ludvig i Celle og Hertug Georg
Vilhelm i Calenberg. Disse erklærede sig begge villige. Hertug August
af W olfenbiitlel, som Rantzau ikke personlig besøgte, da han intet Kre
ditiv havde med sig til denne, var først noget stødt over, at han ikke og
saa var bleven beæret med en Sendelse, og svarede noget undvigende, men
da Rantzau paa Hjemvejen ogsaa aftagde ham et Besøg, erklærede han
sig ligeledes villig til en Genoptagelse af Forhandlingerne. At Sagen var
Chr. v. d. Lippes Betænkning 31/s 1650 (Oldenb. A II. Akt. vedr. Forh.
m. Br.-L.). 2 Fr. III. t. Chr. Rantzau 8/s; D. Reinking t. Chr. Rantzau 20/s;
Fr. III t. Chr. Rantzau 17/s; Protokol over Forhandl. p. Gottorp w/s 1650 (Re
ger.-Kanc. i Gliickst, Oldenb. og Delmenb. 13, Nr. 58—60).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
