Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 1653. 19. Marts. Nr. 4.
mærke med dette, før man var sikker paa en heldig Løsning af Hoved
punklet. Christoffer v. der Lippe, der efter Raadernes Mening i Kiel
bedst kunde opsæite Instruktionen til det forestaaende Møde, vilde dog
udsætte dette nogel, da han daglig ventede de to juridiske Fakulteters
Betcenkning 1.
Hertug Frederik III havde i en Skrivelse af 26. Jan. til Kongen bil
liget det af Raaderne paa Omslaget i Kiel vedtagne og foreslaaet et nyt
Møde afholdt i Marts2. Efter Modtagelsen af denne og af Grev Christian
Rantzaus Skrivelse billigede Kongen ogsaa del af Rantzau og Kielman op
satte Svar til Christian v. Hatten, hvori Kongen og Hertugen fraraadede
den separate Forhandling. Anton Giinthers Interesse med Hensyn til
hans Ållodialarvinger kunde ogsaa bedst varetages ved den almindelige
Forhandling. De vilde i alle Maader vareiage Allodialarvingernes Inter
esse og opfylde Rensborgforliget. De var villige til at genoptage For
handlingerne med Brunsvig-Lyneborg og opfordrede Anton Giinther
til at foranledige et Møde afholdt i Marts i Hamborg. Svaret dateredes
den 10. Febr. og sendtes 27. Febr. af Kongen til Hertug Frederik til Un
derskrivelse og Overlevering til Christian v. Hatten. I sin Skrivelse til
Hertugen holdt Kongen bestemt paa, at Gesandterne til det forestaaende
Møde skulde instrueres til af yderste Evne at hævde Befrielsen af Allo
dialbesiddelserne i Sladt- og Butjadingerland og sikre Allodialarvingerne
irnod Brunsvig-Lyneborg. I sin Svarskrivelse 20. Marts erklærede Her
tugen sig enig med Kongen og mente endog, al hvis Brunsvig-Lyneborg
forlangte noget for at opgive deres Fordringer paa Allodialbesiddelserne,
burde man gaa ind derpaa for at faa Striden bilagF.
Medet i Hamborg blev dog ikke til noget i Marts. Først den 12.
Marts fik Christian v. Hatten sit Rekreditiv*. Grev Anton Giinther ret
tede derefter gentagne Henvendelser til Herlugerne af Brunsvig-Lyneborg
om Genoptagelse af Forhandlingerne, men først den 13. Juli meddelte
disse Kongen og Hertugen af Gotlorp, at de paa Grev Anton Giinthers
Anmodning var gaaet ind paa al genoptage Forhandlingerne og vilde
sende Gesandter til et Møde i Hamborg den 2. Sept., hvis Kongen og
Hertugen vilde gøre det samme. De bad Kongen og Hertugen om at give
deres Delegerede en gunstig Resolution, særlig med Hensyn til Harpsledt.
2S. Juli meddelte Hertug Frederik Kongen, at han gik ind paa Mødet 2.
Sept. og paa, at Gesandterne fik en mere imødekommende Instruks, da
det var øjensynligt, at Brunsvig-Lyneborg ikke vilde gaa ind paa at ind
drage Harpstedt under Forhandlingerne. Den 5. Aug. svarede Kongen
1 Kaj Ahlefeldt til Th. Lente 8/a 1652 (Oldenb. A II. Akt. vedr. Forh.
med Br.-L.). 2T
.K.I, A. Breve fra Hert. Fr. III t. Kong Fr. III. 3 Kon
gens og Hertugens Resol. t. v. Hatten 10/2 1652 (Oldenborg A II. Akt. vedr.
Forh. med Br.-L.). Hert. Fr. Ill t. Kong Fr. III 2% 1652 (T. K. I. A. Breve
fra Hert. Fr. III t. Kong Fr. III). 4 Ausl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
