Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 1653. 19. Marts. Nr. 4.
nyt Møde, kunde være heldigt, at enten Kongen og Hertugen skrev direkte
til de brunsvig-lyneborgske Herluger eller de ved Forhandlingerne brugte
kongelige og hertugelige Raader til de brunsvig-lyneborgske Raader for
at førestille dern de Farer, der kunde opslaa, hvis man ikke blev enig, og
anmode dem om meste Gang at møde med en mere imødekommende
Instruks1. Da Raaderne alle var enige om, ai det vilde gøre mest Virk
ning, om Kongen og Hertugen seiv skrev, sendte disse 16. Dec. en Skri
velse til alle de ire brunsvig-lyneborgske Herluger, hvori de udtrykte de
res levende Beklagelse over det resultatløse Udfald af de tidligere For
handlinger og mindede om alle de Indrømmelser, de havde gjort, ved
ikke alene helt at opgive Harpsiedl Amt, men ogsaa tilbyde at ville
iage de to Tredjedele af Butjadingerland, der var utvivlsomme Allo
dialbesiddelser, til Len, og lage Stadtland, der var uløseligl knyttet til
Oldenborg, til Len alene for Mandsstammen, ja endog tilbudt at ville be
tale en stor Sum Penge. Da en fortsat Strid mellem dem kunde medføre
store Farer for begge Parter, anmodede de nu indtrængende Hertugerne
om at give deres Gesandter en imødekommende Instruks, saa Striden
kunde blive endelig bilagt paa del næste Møde-.
I deres Svar herpaa 9. Jan. 1653 søgte de brunsvig-lyneborgske Her
tuger at lægge Skylden for det resultatløse Forløb af Mødet i Lyneborg
over paa de kongelige og hertugelige Gesandter, idet de vilde gøre gæl
dende, at disse i Virkeligheden havde antaget de paa Mødet i Hamborg
opstillede 5 Punkter under Forbehold af Kongens og Hertugens Ratifika
tion, ikke blot ad referendum, men nu var de gaaet fra det, som deri
var bestemt om det inddæmmede Land, og som Hertugerne havde betrag
tet som en afgjort Sag. Harpsiedt havde Kongen og Hertugen aldeles
ingen Ret til, og Stadtland var paa ingen Maade uløseligt knyttet til Ol
denborg, men var ei utvivlsomt brunsvig-lyneborgsk Len, der ved Anton
Gunthers Død maatte falde tilbage lil Brunsvig-Lyneborg. Sammen med
Butjadingerland dannede dei et saa anseligt Corpus, nogle kaldte det
endog Hjærtet af Oldenborg, at man ikke kunde forlange, at de uden
Ækvivalenl skulde opgive del for den dog ret fjærne og usikre Udsigt til
Hjemfalden til dem, naar Kongens og Hertugens Mandsstammer uddøde.
De haabede nu, ai Kongen og Hertugen ikke mere vilde gøre Vanskelig
heder ved at tage de gamle inddæmmede Lande, der ved Rensborgfor
liget var tilfaldne dem, til Len. Hvis de desuden vilde give et klækkeligt
Tillæg til de tilbudie 4-0,000 Rdlr., vilde Hertugerne ogsaa give ei rime
ligt Afslag. De vilde ogsaa med visse Forbehold være villige til at for
tene Greven af Oldenborgs Allodialarvinger med de disse tillagle ind
dæmmede Lande, saafremt Amtet Stolzenau straks efter Traktatcns Af
Fr. III t. Ahlefeldt og Reinking 3/12 1652 (Reger.-Kanc. i Gluckst., 01-
denb. og Delmenh. 13, Nr. 121). 2 Ausl. Reg.
Ausl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
