Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 1653. 19. Marts. Nr. 4.
disse kunde dog ikke betragtes som en Erkendtlighed for ai lade Acces
sioner og Forbedringer blive udskilt fra Lenet, men maatle anses som
en Erstatning for det Tab, som Huset Brunsvig-Lgneborg led ved at for
tene Kongen og Hertugen med hete Stadt- og Butjadingerland i Stedet
for helt etter delvis at inddrage det.
Den 16. Marts kom det tit Grev Anton Giinther sendte Bud tilbage
med en Skrivelse fra Greven, hvori denne i stærke Toner beklagede sig
over den Behandling, han blev udsat for. Man misbrugte hans Efler
givenhed i høj Grad, men han vilde dog, for at faa en Ende paa For
handlingerne, nedsætie sin Fordring til W,000 Rdlr. og lade Restancerne
falde. Han gjorde samtidig opmærksom paa, at man nok tod ham og
hans Lande i Ro, saalænge han levede. Det var ikke ham, men Kongen
og Hertugen, der var særlig interesserede i, at der blev skaffet Ro og
Sikkerhed, hvorfor det nu ogsaa var deres Pligt at finde paa en Udvej.
Den 17. Marts meddelte Oldenborgerne de kongetige og hertugelige Ge
sandter denne Skrivelse og opfordrede dem til nu at finde paa en Udvej,
da deres Herre ikke kunde gaa ind paa de for ham beskæmmende For
dringer, der stilledes fra brunsvig-lgneborgsk Side. De kongetige og her
tugelige erklærede, at de vilde gøre deres gderste for at formaa Bruns
vig-Lyneborgerne til enten at betale Greven en klækkelig Sum for Til
bageleveringen af Stolzenau eller lade ham beholde det endnu i nogle
Aar, men anden Udvej kunde de ikke anvise. De havde ikke Instruks
til paa Kongens og Hertugens Vegne at tilbyde Greven en Pengeerslat
ning; nogen saadan havde denne heller aldrig tidligere krævet af Kon
gen og Hertugen, og disse havde ogsaa i Rensborg givet meget efter for
Greven. De Oldenborgske erklærede dereffer, at saafremt der ikke kunde
opnaas en Overenskomst, vilde Greven lade Kongen og Hertugen om at
forlige sig med Brunsvig-Lgneborg og saa seiv se, hvorledes han kunde
skaffe sine Allodialarvinger hvad der med Rette tilkom dem. Det vilde
dog hverken de kongetige og hertugelige eller Brunsvig-Lyneborgerne
indlade sig paa.
Forhandlingerne forlsattes derefter med Oldenborgerne, og den 18.
Marts blev Brunsvig-Lyneborgerne enige med Oldenborgerne om, at Gre
ven skulde nedsætte sin Fordring til 20,000 Rdlr., hvoraf Brunsvig-Lyne
borg vilde betale de 10,000 Rdlr., med 2000 Rdlr. aarlig i 5 Aar. De
andre 10,000 Rdlr. skulde saa Kongen og Hertugen betale. Skønt det
slred mod deres Instruks, gik de kongetige efter Konference med de gol
torpske Repræsentanter ind paa at optage en saadan Passus i Traktaten,
under Forbehold af Kongens og Hertugens Ratifikation, da de ikke mente
at kunne forsvare at lade de langvarige Forhandlinger strande paa en
saa ringe Sum. Foruden de 20,000 Rdlr. skulde Grev Anton Giinther
have Restancerne i Stolzenau Amt fra Tiden fra Triniiatis 1651 til Tri
nitatis 1653, med hvis Indkrævning de brunsvig-lyneborgske Embeds
mænd skulde være ham behjælpelig.
Efter at dette Spørgsmaal var ordnet, lykkedes det rei hurtigi at
komme til Enighed om de andre Punkter. De kongetige og hertugelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
