Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Nr. 5. 1653. 1. Juli.
føre sig med de oldenborgske Raader Matthias v. Wolzogen og Christian
v. Hallen, der tillige slod i Kongens Tjeneste som Raader, og desuden
medtage et Par agerbragskyndige Bønder fra Marsken. De skulde paase,
at den i Rensborgiraktalen af 16. April 16J9 i Princippet faslslaaede
Deling af Allodialbesiddelserne (o: Forbedringer og Inddigninger) mellem
Greven og Kongen og Hertugen blev udført relfærdigt, og særlig passe
paa, at Kongen og Hertugen ikke kom til at lide nogen Skade ved Byttet
mellem VarelAmt og Hammelwerder og Wersabe Sand og fik fuldt Veder
lag for Jahde Ladegaard og det halve Fogedi Jahde, der efier Rensborg
forligets Art. 3 skulde lægges til Varel Amt. De skulde endvidere anmode
Greven af Oldenborg om ai gøre, hvad han kunde, for ai sikre Grevska
bels Ro, særlig ved at lade Kongen og Hertugen faa Eventualhylding
deri. Det kunde ske i al Stilhed for ikke at vække nogen Opsigt, og der
var nu ikke nogensomhelst Fare for, at Oldenborg derved kunde blive
draget ind i nogen Krig. Hvis de Oldenborgske henviste til Faren for
en Krig med England, skulde de danske Kommissærer erklære, at Frede
rik III aldeles ikke tænkte paa at indlade sig i Krig med dette Land;
hans Alliance med Nederlandene vilde slet ikke medføre noget Brud med
England. Vægrede Anton Gunther sig alligevel ved at lade Hyldingen
foregaa nu, skulde de se ai faa den fastsat til et senere Tidspunkt. Da
en Del af de Officerer i Fæstningerne, der tidligere havde udstedt edelige
Reverser til Kongen og Hertugen, nu var komne bort og der i deres Sted
var kommet andre, som ikke havde givet saadanne Reverser, skulde Kom
missærerne sørge for, ai de nye Officerer ogsaa afgav edelige Reverser;
særlig skulde de kræve, at Kommandanten i Ovelgonne afgav en saadan,
da Kongen og Hertugen endnu ikke havde modtaget den af Grev Anton
Gunther lovede Erklæring angaaende denne Fæsining. Hvis Hertugerne
af Brunsvig-Lyneborg sendte. Repræsentanier til Forhandlingerne, hvad
de rimeligvis vilde gøre, regnede Kongen og Hertugen bestemt paa, at
Grev Anton Gunther vilde yde dem al mulig Hjælp overfor Brunsvig-
Lyneborg. De fornemste Stridspunkter med Brunsvig-Lyneborg med
Hensyn til Faslsættelsen af Grænsen var, om Ovelgonne laa paa Olden
borgs eller Stadilands Grund og om Fogediet Schwey hørte til Grevskabet
Oldenborg eller Ul Stadi- og Butjadingerland. Christian v. Hatten havde
i en Betænkning vidtløfiig udviklet Grundene for og imod, og denne Be
tænkning skulde de benytie sig af ved Forhandlingerne.
Den 13. Juni aabnedes Forhandlingerne i Oldenborg med de olden
borgske Raader Matthias v. Wolzogen, Drosten Hieronimus Georg v. d.
Osten, Dr. Conrad Balthasar v. Pichtel og Christian v. Hatten. Fra
Brunsvig-Lyneborg var ingen mødt. De kongelige og hertugelige Raader
erklærede, at deres Herrer i enhver Henseende vilde efterkomme Rens
borgtraktaten, og forlangte at faa overleveret: 1. en Specifikaiion over
alle Accessioner og Inddæmninger med Angivelse af deres Beliggenhed
og deres Oprindelse; 2. en Specifikaiion over Indtægterne til Varel og til
Hammelwerder og Wersabe Sand; 3. en Specifikaiion over Indtægterne
Ul Ladegaarden Jahde og det halve Fogedi Jahde. De oldenborgske Raa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
