Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Nr. 7. 1654. 15. Sept.
norske eller andre Havne med Bytte, taget paa det aabne Hav, og traf
Hollændere der, beskyttedes begge Parter af Kongens Embedsmænd, saa
fremt de ikke begik Fjendtligheder. Vilde den ene sejle bort, holdies den
anden tilbage en vis Tid.
Forhandlingerne gik nu en Tid helt i Staa. Først den 1h. Sept.
svarede de engelske Kommissæren paa de Danskes Indlæg. De gik ind
paa at give en Tilføjelse Ul Art. 7, der undtog de begge Parter tilhørende
Øer, Steder og Havne, som det ved Lov var forbudt at handle paa aden
forud erhvervet Tilladelse af den Part, hvem Øen, Havnen eller Stedet
tilhørte 1. De fastholdt deres tidligere Art. 10 om Tolden, som de Danske
slet ikke havde udtalt sig om. Art. 11 var ikke saa rigoristisk ment,som
de Danske vilde give det Udseende af. De var ogsaa stadig af den Me
ning, al Ejendomsretten til strandede Skibe og Varer bevistes bedre ved
Ed for Stedets lovlige Domstol end ved Certifikater, der altid medførte
mange Tvivlsmaal. Det var ogsaa nødvendigt at fastsætte en vis Frist
for Bevisets Førelse, da det ellers førte til uendelige Processer. Salg ved
offentlig Auktion var ogsaa den bedste Maade at faa den virkelige Værdi
frem paa. Men kunde de danske Gesandter foreslaa noget bedre, vilde
de engelske Kommissæren være villige til at gaa ind paa alle rimelige
Forslag. Bestemmelsen om Godkendelse af Danmark-Norges tidligere
Traktater med andre Stater kunde de derimod ikke gaa ind paa, førend
de fik at vide, hvilke Traktater det var og hvad disse gik ud paa. Naar
de havde faaet det at vide, vilde de nærmere erklære sig. Ligeledes
maatte de forlange at faa et Svar paa Artiklerne 1,2,3 og 5 om Tolden
i Sundet og Udførselen af Tømmer fra Norge, da de danske Gesandter
i Følge deres Fuldmagt maatte kunne svare derpaa og afslutte noget
derom. Ophævelsen af Gluckstadtertolden ønskede de fremdeles bekræftet
ved denne Traktat. Da de danske Gesandter i deres Svar paa den 6.
Artikel nærmest kun havde talt om Fjender, ønskede de tillige en Ud
talelse om Sørøvere.
I en Konference den 24. Sept. fastholdt de engelske Kommissæren
deres Forlangende om Oplysninger angaaende Danmarks tidligere Trak
taten med andre Stater og om Svar paa de fra engelsk Side opstillede 6
Artikler. De danske Gesandter svarede i et nyt Indlæg paa disse 2 Punk
ter: De havde, saa vidt de kunde gøre det, i Konferencen den 28. Juli
givet de engelske Kommissæren Oplysning om de af Danmark-Norge tid
ligere afsluttede Forbund med andre Stater, der ikke skulde kunne op
hæves ved denne Traktat. Efter deres Instruks kunde de virkelig ikke
1 Tilføjelsen lød saaledes: Præter illas colonias, insulas, portus et loca in
partis alterutrius ditione, ad quæ loca ne quis negotiandi ant commercii ha
bendi causa accedat lege cautum est, nisi impetrata prius ejus partis licentia
speciali, ad quam illa colonia, insula, portus aut loca pertinuerint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
