Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Nr. 7. 1654. 15. Sept.
om de engelske Skibes Arrestalion ved København var faldt paalidelig og
ikke, som de Danske havde antgdet, los Beretning. Da Forhandlingevne
var blevne afbrudte saa pludseligt ved Anholdelsen af de engelske Skibe
i Sandel og ved Gesandternes pludselige Hjemkaldelse, og da der tilmed
var sendt en Galliol over for at fremskynde deres Afrejse, saa den kunde
fmde Sted, inden Anholdelsen af de engelske Skibe skete, var det klart,
at England ikke kunde vente sig noget godt af Danmark. De danske
Gesandter sogte at forsvare sig saa godt de kunde. De kendle ikke an
det til Sagen, end hvad Englænderne meddelte dem. Man kunde heller
ikke forlænke den danske Konge i, at han ikke havde optaget den uan
meldte Ankomst af en saa stor Orlogsftaade til Sandet godt. Naar man
fik rigtig Besked om Grunden til, at den danske Konge ikke havde villel
lade de engelske Skibe sejle fra København, vikle det sikkert ogsaa vise
sig, at Kongen ikke havde givet den allerringeste Aarsag til Misforstaaelse
mellem Danmark og England. Grunden Ul, at de afbrød Forhandlin
gerne, var de Hindringer, som Statsraadet lagde i Vejen for dem. De
engelske Kommissærer udtalle, at man gerne saa, al de danske Gesandter
blev i England, indtil de anholdte engelske Skibe var blevne lilbagegivne,
og spurgte, hvad Sikkerhed de danske Gesandter kunde give for, ai dette
vilde ske. De danske Gesandter svarede næste Dag, at det ikke stod i
deres Magt at give en saadan Sikkerhed. De maatte rette sig efter deres
Konges udtrykkelige Ordre til at rejse hjem og bad om Tilladelse dertil.
Den 29. Okt. havde Gesandterne Afskedsavdiens hos Parlamentet. Den 1.
Nov. forlod de London og ankom til København 2. Dec.
Da den danske Konge i Febr. 1653 yderligere gik Ul at sælge de
Varer, der fandtes i de anholdte engelske Skibe, og 8. Febr. 1653 sluttede
Ålliancetraktalen med Nederlandene, indiraadte der i Virkeligheden Krigs
tilstand mellem Danmark og England, seiv om det ikke kom til direkte
krigerske Sammenstød. Man var derfor i Danmark, da man i Begyn
delsen af Juni 1653 fik Meddelelse om, at Generalstaterne vilde sende
Gesandter til England for at forhandle om Fred, ret betænkelig ved Si
tuationen, skønt Generalstaterne i deres Meddelelse til Kongen lovede al
ville varetage Danmarks Interesser ved Fredsforhandlingen og at ville
holde alt det, som var fasisat i Traktaten mellem Kongen og dem. I sin
Svarskrivelse anmodede Kong Frederik III indtrcengende Generalstaterne
om at sørge for, at han og alle hans Lande blev opiagne i Freden, og
ikke at gaa ind paa noget, som kunde blive til Skade for Danmark 1.
Da Nanning Kaiser senere hen paa Aaret kom til Danmark for al
slutte Rescissionstrakiaten, mindede man ham om den Garantierklerring,
som han 25. Sept. 1652 havde givet Danmark, da den danske Konge nægtede
1 Generalst. t. Fr. III 8/e 1653 (Holl. A. I). Fr. III t. Generalst. 25/ø 1653
<Ausl. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
