Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Nr. 7. 1654. 15. Sept.
fra engelsk Side ikke fordredes noget, som kunde krænke den danske
Konges Værdighed eller slred mod Kongens Traktater med andre Magter
eller mod Kongens Undersaatiers Privilegier, særlig deres Eneret til at
sejle og handle paa visse Øer og Steder under Norge, hvor ingen uden
landske maatte komme. I den anden udtalte han, at da Kongen af Dan
mark na efter Fredstraktaten mellem England og Nederlandene skulde
give de endnu tilstedeværende anholdte engelske Skibe og Varer tilbage
og erstatte de solgte efter Vurdering af 4 Mænd, tvivlede den danske
Konge ikke om, al Cromwell vildc stille sig paa samme Maade overfor
de danske og norske Undersaatter, hvis Skibe og Varer var blevne arre
slerede i England.
Paa den sidste Proposition modtog Rosenvinge et skarpt Afslag af de
to engelske Kommissærer, Nathanael Fiennes og Walter Stricktand, der
havde forhandlet med ham om dette. Spørgsmaal1. Det hjalp ikke noget,
at Rosenvinge fremhævede det ubillige i, at den danske Konge skulde
opgive sine Erstatningskrav, men gde England Erstatning ovcnikøbet
efter en Traktat, som var sluttet uden den danske Konges Vidende og
Samtykke. De engelske Kommissærer erklærede kort, at al Strid om An
holdelsen af de engelske Skibe i Sundet og deraf opstaaede Fordringer
var ophævede ved Art. 58 og 39 i Fredstraktaten mellem England og
Nederlandene, og heri talles ikke el Ord om Erstatning for de i England
anholdte danske og norske Skibe, hvis Anholdelse simpelthen varen Folge
af Arresiationen af de engelske Skibe. En saadan Fordring om Erstat
ning maatte anses som ophævet ved Traktaten. Vikle Danmark gder
ligere rippe op i denne Sag, maatte England ogsaa kræve Erstatning for
del Tab, der var lidt ved Anholdelsen af de engelske Skibe og deres Lad
ning, for Udgifterne ved Sendelsen af Admiral Balls Flaade til Sundet
og ved de Rustninger, som England maatte foretage paa Grand af Dan
marks Tilslutning til Nederlandene. Det vilde blive langt mere. Rosen
vinge sogte Støtte hos de nederlandske Gesandter i London, men disse,
der var noget fornærmede over, at Rosenvinge havde indgivet sine Pro
positioner uden i Forvejen at forhandle med dem derom og først havde
meddelt dem disse en 8—9 Dage efter-, fraraadede ham at trænge for
megel paa med dette SpørgsmaaP.
1 il ai forhandle med Rosenvinge om Fornyelsen af det gamle Foi–
bund havde Cromwell udnævnt Anthony Ashley Cooper, Nathanael Fien
nes og John Thurloe. I et Par Konferencer naaede man til Enighed om
de fleste Artikler fra Forhandlingen i 1652. Vanskelighed voldte der
imod tre fra engelsk Side opstillede Punkter: 1. Tolden i Øresund af en
N. Fiennes og W. Stricklands Svar /« 1654 (Engl. C. Rosenvinges Lega
tionsprot. 1654). 2De nederl. Ges. t. Generalst. 5/e 1654 (P. Charisius Acta
publ. Engelske 1654. Holl. C). 3 Thurloe, anf. St. II. 454.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
