Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 1657. 17./27. Juni. Nr. 9,
først og fremmest berolige denne med Hensgn til de svenske Rusiningen
De gjaldt Polen, ikke Danmark. Dernæst skulde han paavise, hvilke
retfærdige Grunde Karl Gustav havde til at paaføre Polen Krig, og an
mode Frederik III om i alt Fald ikke al gde Polen nogen Understøttelse.
Han skulde endvidere saa vidt muligi se at skaffe sig Kundskab om
Danmarks Planer og om Stemningen i Danmark. Hvis han fandt den
gunstig, skulde han bringe Forbundet til Østersøens Beherskelse paa
Bane og opfordre den danske Regering til at give dens Gesandter i Haag
Ordre til at ffraraade Generalstaterne at sende en Flaade til Østersøen,
da der gik Bygter om, at de vilde gøre dette. Noget synderligt Haab
om, at Danmark vilde indgaa paa et saadant Forbund, har man dog
næppe næret i Sverrig, da dette Land, saaledes som Magtforholdene i
Øjeblikket laa, vilde blive den overmægtige Part deri, men det gjaldt for
Sverrig foreløbig om ai holde Danmark hen.
Noget til sin Overraskelse fandt Durel i København en venligere
Modtagelse end han havde ventet. Tanken om at udelukke andre Flaader
fra Østersøen var i Virkeligheden ret tiltalende for Danmark. Rescis
sionstrakldten 16. Sept. 1653 havde ophævel den Ret, der ved Redemp
tionstraktaten 29. Sept. 16i9 var indrømmel Nederlandene til uden Ån
meldelse at sende mindre Flaader gennem Sundet, men i Nederlandene
hævdede man, at Folkeretten alligevel gav dem en saadan Ret, en Paa
stand den danske Regering følte sig ret stødt over. Dertil kom, at Fler
lallet i det danske Rigsraad afgjort var imod Krig og alle Handlingerr
der kunde give Anledning dertil 1. Det gjaldt derfor ogsaa for Danmark
om at trække Tiden ud, indtil de politiske Forhold klarede sig mere,
særlig da man ingenlunde følte sig sikker paa, at Nederlænderne vilde
gribe Ul kraftige Forholdsregler. I sin Resolution 21. Juni paa Dureis
Memorial af 12. Juni erklærede Frederik III, at han ikke vilde under
støtte Polen og at han heller ikke vilde tillade, al fremme.de Flaader kom
ind i Østersøen for at understøtte dette Rige. I Forhandlinger mellem
Durel og Rigshofmester Joakim Gersdorff, Kansler Kristen Thomson
Sehested og Rigsmarsken Anders Bilde erklærede disse sidste, at Dan
mark heller ikke vilde være uvillig til al slutte en nærmere Alliance med
Sverrig til Østersøens Forsvar, men man ventede nærmere Forslag til en
saadan fra svensk Side2. Der afgik ogsaa i Løbel af Sommeren gentagne
Ordrer Ul de danske Gesandter i Nederlandene, Henrik Villumsen Rosen
vinge og Peder Charisius, om at fraraade Afsendelsen af nederlandske
Orlogsskibe til Sundet, da der ikke var nogen Grund til at sende Konvoj
Om Forhandlingerne i Rigsraadet se Kristen Skeels Protokol (Dsk. Mag.
*’ 273 ff.). x Becker, Saml. t. Danmarks Hist. under Frederik IIFs
Regering I. 58 ft. Carlbom, Magnus Dureels Negotiation i Kopenhamn 1655—-
57 S. 13 f.. 19—37. Instruks 26,R 1655 for Magnus Dureel. Smstds. Bilag 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
