Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 1658. 26. Fehr. Nr. 13.
t
Den 9. Febr. rejste Gersdorff og Skeel, ledsagel af den engelske Ge
sandt Meadowe, fra København med Rudkebing som Maal, men allerede
den næsie Dag mødte de udenfor Vordingborg Karl Gustav seiv, der med
en mindre Slgrke var naaet over til Sjælland. Meadowe søgte endnu en
Gang al bevæge Karl Gustav til Vaabenstilstand, men uden Held. Karl
Gustav vendte den 10. Febr. tilbage til Vaalse paa Falster, men den 11.
Febr. gik han med hele den svenske Hær over til Vordingborg paa Isen.
En Raadslagning mellem ham og hans fornemste Raader og Officerer
førte dog til, at han gik ind paa at føre Fredsforhandlinger i Vording
borg, da det var usikkert, om man kunde erobre København, og Sverrig
overalt truedes af Fjender. Derimod vilde Karl Gustav stadig ikke be
vilge nogen Vaabenstilstand og fortsalte i de følgende Dage Fremryk
ningen. Ligesaa afslog han det danske Ønske om ikke at bruge Korfits
Ulfeldt som svensk Underhandler.
Fredsforhandlingerne i Vordingborg begyndte den 11. Febr. Alle
rede om Åftenen samme Dag indgav de danske Kommissærer el Forslag
til Fred. Dette kendes ikke mere, men har rimeligvis været i Overens
stemmelse med deres Instruks, der gik ud paa, at begge Parter skulde
opgive deres Erobringer og at de med Hensyn til Tolden i Sundet og
andre Spørgsmaal skulde rette sig efter de iidligere mellem Rigerne slut
tede Traktater. Denne Instruks passede nu ikke mere til Forholdene, og
de danske Kommissærer var da ogsaa, da man maatte regne med, at
Karl Gustav fortsatte Fremrykningen mod København, forsynede med en
hemmelig Instruks, der tillod dem al gaa ind paa saadanne Fredsvilkaar,
som Mæglerne maatte fmde rimelige, fremfor at lade del komme til det
yderste.
De Fredsbetingelser, der den 12. Febr. stilledes af de svenske Kom
missærer, var dog af en saadan Natur, at de Danske ikke mente, at den
hemmelige Instruks kunde bereltige dem til at gaa ind paa dem. Dan
mark skulde opgive alle Alliancer, som direkte eller indirekte kunde være
til Skade for Sverrig, og maatte herefter ikke paa nogen Maade hjcelpe
Sverrigs Fjender, ligesom det heller ikke herefter maatte tillade Orlogs
skibe at løbe gennem Sundet eller Bællel til Øslersøen. Det danske For
slag om Tilbagegivelse af de gensidige Erobringer afvistes naturligvis
ganske. Danmark skulde til Sverrig afstaa Skaane med Hven og Salt
holm, Blekinge, Halland, Bornholm, Møen, Ånholt, Læsø og Bahus Len.
Brømsebrotraktaten skulde forblive i Kraft, og svenske Skibe herefter
være fuldstændig fri for Told, Visitation og Cerlifikationers Fremvisning
i Øresund; svensk Gods paa fremmede Skibe skulde ogsaa være fri for
Told mod Fremvisning af Certifikat. Som Krigsskadeserstalning skulde
Sverrig have Trondhjem Len, Island, Færøerne og Grevskabet Pinne
berg og desuden 1 Million Rdlr. og 12 danske Orlogsskibe, fuldl ud
rasiede. Som Sikkerhed for Fredens Overholdelse skulde Sverrig have
Aggershus Len paa 30 Aar, og hvis Danmark i den Tid uden Grund
paaførte Sverrig Krig, skulde Lenet tilfalde Sverrig som evig Besiddelse.
Af de øvrige Fordringer var de vigtigste, al Hertugen af Gottorp skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
