Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Nr. 14. 1658. 5./15. April.
den virkelige Drægtighed. De nederlandske Skippere fik, efier de danske
Tolderes Opgivelse, derved ikke en Femtedel, men ofte to Femtedele af
Skibels Drægtighed fri for Told.
I Maj 1655 indgav den danske Resident i Haag Peder Charisias en
udførlig Klage over disse Misbrug tit Generalstaterne. Disse forelagde
Klagerne for Admiralitetet i Amsterdam, der afgav en Betænkning her
oin 1J11. Aug. 1655 1. Den danske Regering henvendte sig tillige med
Klager tit de nederlandske Gesandter Konrad v. Renningen, Johan van
Reede til Amerongen og Matthias v. Vierssen, der i Beggndelsen af Febr.
1656 var komne til København, og disse anbefalede af Hensgn tit den
politiske Sitnation at imødekomme den danske Regering 2. Generalsta
terne gik da ogsaa ind paa at udstede en Plakat 26. Febr./7. Marls 1656,
der fastslog Regler for en Ommaaling af Skibene, naar det formentes, at
den først foretagne Maating ikke var rigtig. Hvis der for de Skibes Ved
kommende, der i Henhold til Traktatens Årl. 18 var maalte og takserede
i Norge, fandtes mærkelige Fejl i Maating og Taksering, skulde der finde
en Ommaaling Sted i Norge af 3 dansk-norske og 3 nederlandske Maa
lere ved Flækkerø etter Laurkullen og nge Maalebreve udstedes. Dei
forbødes at foretage Forandringer i de indbrændte Læstetal og i Maale
brevene for de Skibe, der var maalte i Nederlandene, medmindre Lcengde,
Bredde etter Dgbde var forandrede ved Reparaiion. Hvis del kunde be
vises, at der havde fundet Forandring elter Utydeliggørelse Sted af de
første Maaletegn og Maalebreve, skulde der finde en Ommaaling Sted i
de nævnte to norske Havne. Ommaalingen skulde dog ske uden Bekost
ning for Skibenes Ejere eller Skipperne. Mente disse, at Skibene ved den
ny Maating var blevne satte for højt, kunde de henvende sig til Magistra
ten i de Byer, hvor de hørte hjemme, og kræve en ny Maating af to af
Magistraten og to af den danske Resident udnævnte Maalere 3.
Denne Plakat blev dog foreløbig ikke offentliggjort, da den danske
Gesandt i Holland Rosenvinge anmodede om, at Offentliggørelsen maalte
blive udsat,for at den danske Konge først kunde blive gjort bekendt med
Plakaten og faa Lejlighed til at konferere med de nederlandske Gesandter
i København, hvis han havde noget at indvende imod den. Han frem
førle ogsaa seiv forskellige Indvendinger mod Plakaten. Saaledes mente
han, at den danske Konge, naar han nærede Tvivl om den i Nederlan
dene foretagne første Maalings Rigtighed, maalte have Ret til ogsaa ai
lade disse Skibe ommaale i Flækkerø og Laurkullen i Nærværelse af
nederlandske Repræsentanter, og uden Bekostning for Kongen 4.
1H. V. Rosenvinge til Generalst. u/a April 1656 (Holl. C. P
. Charisius,
Acta publ. Danske. Diverse 1654—57). 2 De nederl. Ges. i Kbhvn. til
Generalst. 17/27 Febr. 1656 (Holl. C. Char, Acta publ. Danske. Div.). 3 Ekstr.
af Generalst.’s Resol. 7/s 1656 (Holl. C. Char. Acta publ. Danske. Div,). Pla
katen er trykt: Corn. Gau, Groot Placaet-Boeck II. 575 ff. 1 H, V. Rosen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
