Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 1658. 12. Maj. Nt. 15.
dels fordi han af Hensyn til Evaknationen af de skaanske Fæstninger
havde saa stort Hastværk med at faa Freden endelig slntlel, men her
overfor paasiod de danske Underhandlere, at der i Virkeligheden slet
ikke var lovet Hertugen noget bestemt i Roskilde. Fra Kong Frederiks
Side foreligger endog modstridende Ordrer fra samme Dag, og Kongen
seiv synes desuden gennem Terlon at have fort Underhaandsforhandlin
ger med Svenskerne. Resultatet blev i ethvert Tilfælde, at de svenske
Kommissærer gik ind paa at udsætte Spørgsmaalet om Salisfaktionen til
Hertugen af Gottorp til senere Forhandlinger, dog skulde disse være endte
før de svenske Hæres Udmarch af Riget. De danske Kommissærer pro
testerede kraftigt herimod, men opnaaede kun, at dette forandredes til, at
Forhandlingerne skulde være afsluttede inden den 2. Maj, men det var
neiop den Dag, der var fastsat for de svenske Troppers endelige Afmarch.
Moltke var den 25. Febr. kommen til Roskilde og søgte at faa Sten
Bjelke til at nægte at underskrive Traktaten, før Hertugens Hovedfor
dringer var oplagne deri, men Bjelke erklærede, at Freden ikke kunde
udsættes længere af Hensyn til de skaanske Fæstningers Evakualion.
Moltke maatte da slaa sig til Taals med den i Freden optagne Bestem
meise. I en Indberetning 25. Febr. til Hertug Frederik udlalte han, at
Hertugen sikkert vilde faa Svabsted Amt og faa Suveræniteten for sin
Mandsstamme. Derimod vilde Fordringen om Fællesregeringens Ophæ
velse møde stærk Modsland hos Adelen i Hertugdømmerne, der mente, al
Ophævelsen stred mod Adelens Privilegier og Fyrsternes Ed, hvorimod
Frederik III seiv, efter Terlons Udtalelser til ham, ikke havde noget sær
ligt derimod. Kravet om Afstaaelsen af Rensborg By og Amt som Ska
deserstatning vilde møde meget stærk Modsland.
Det varede dog ikke længe, inden dei gik op for Moltke, at han
vistnok havde været noget for sangvinsk. Baade Joakim Gersdorff og
Kristen Skeel modtog ham nok med stor Høflighed, men ien Samtale
med Gersdorff efter Fredens Underskrivelse erklærede denne rent ud, at
Frederik III slet ikke havde lovet ai afsiaa Svabsted Amt og det sles
vigske Bispegods. Det afhang af, om Rigsraadet vilde gaa ind derpaa.
Ligesaa lidt havde man givet Hertugen Løfte om Suverænitel eller om
Fællesregeringens Ophævelse, da Sten Bjelke ikke havde kunnet fremvise
nogen Fuldmagl fra Hertugen til Forhandling herom og Gersdorff og
Skeel heller ikke havde hafl nogen Fuldmagt af den danske Konge. Da
Danmark nu havde Freden med Sverrig underskrevet, vilde den danske
Konge, efter Molikes Mening, kun give Hertugen en daarlig Satisfaktion 1.
Moltke indgav dog den 28. Febr. en udførlig Specifikation over alle Her
tugens Besværinger og Fordringer. Han krævede heri Afstaaelsen af
hele Svabsted Amt og Bispe- og Kapitelsgodset, den halve Del som ret
1 Moltke t. Hert. Fr. III, 28/s 1658.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
