Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Nr. 15. 1658. 12. Maj.
staa fast paa deres Standpunkt, synes nu, som Kongens særlig fortrolige
Raadgiver, at have taget Ledelsen af Forhandlingerne i sin Haand. Den
27. April havde han en Samtale med Kielman, hvori han erklærede, at
Frederik III absotut ikke vilde give mere, end han havde tilbudt. Skyl
den for, at der ikke kom nogen Overenskomst i Stand, vilde falde paa
Gottorperne, og blev Svenskerne i Landet, skulde Kongen nok ved Lej
lighed søge Erstatning hos Hertugen. Da Kielman vilde forsvare sig
med, at hans Instruks forbød ham at give mere efter, gjorde Lente ham
opmærksom paa, at det jo var ham seiv, der havde opsat Instruksen.
Samtalen endte med, at Kielman erklærede, at da Slridspunkterne ikke
var større, end de nu var, vilde Hertugen heller ikke have, at de svenske
Tropper for hans Skyld skulde blive længere i Landet, men Kielman
kunde ikke garantere for, at de svenske Gesandter ikke vilde faslholde
de Fordringer, som han og Moltke havde ladet falde eller henvist til
senere Forhandling eller Voldgiftskendelse.
De svenske Gesandter, navnlig Coyet, opfordrede ogsaa Gottorperne
til at staa fast paa deres Fordringer og i Tilfælde af et afslaaende Svar
rejse hjem, men i en Konference den 1. Maj mellem Kielman og Terlon
og Meadowe forlangte disse sidste indtrængende, at Hertugen skulde lade
sig nøje med Halvdelen af Kapitelsgodset, endda med visse Indskrænk
ninger: 1. De nuværende Domherrer skulde beholde deres Præbender
paa Livslid, ligesom ogsaa de af Kongen udgivne Ekspektancebreve skulde
respekteres. 2. Kapitelsgodset skulde forblive under Fællesregeringen.
3. Kongen skulde fremdeles have Jagtret i Svabsted Amt og Frikørsler i
Stiftet og Amtet. 4. Endvidere skulde Hertugen lade Peræqvationskra
vene falde. Konferencen endte med, at Kielmann lovede at nøjes med
Halvdelen af Kapitelsgodset, dog skulde udgivne Ekspektancebreve ikke
gælde. Kongen skulde opgive sine Krav paa Jagtret og Frikørsel, og
den Jurisdiktion, som Kapitelsherrerne hidtil havde udøvel over Kirken,
Skolen og andensteds i Slesvig og Lollfuss, skulde ophøre. Han tog det
Forbehold, at de svenske Gesandter skulde give deres Samtykke dertil.
Da de svenske Gesandter kort efter kom til de gottorpske, søgte Kielman
under Henvisning til, at han og Moltke havde maattet svare saaledes, at
Hertugen ikke blev udsat for Had, at faa de svenske Gesandter til at
fastholde Kravet om alt Kapitelsgodset, hvortil Bjelke dog ikke var syn
derlig villig.
I en Konference 2. Maj mellem de danske og gottorpske Kommis
særer gik de sidste ogsaa ind paa at nøjes med Halvdelen af Kapitels
godset med Jurisdiktion over Domkirken og Domskolen etc., men uden
de af Terlon og Meadowe krævede Indskrænkninger. Kielman gjorde
dog derefter endnu et Forsøg paa at faa de svenske Gesandter til at for
kaste Overenskomsten og derved tage Odiet paa sig, men disse erklærede,
at de ikke godt nu kunde gribe ind, da Moltke og Kielman jo efter
deres Instruks kunde gaa ind paa del aftalte og de seiv kun havde Ordre
til at assistere dem. De kunde ganske vist ikke formelt godkende Over
enskomsten, men se gennem Fingre med, at den afsluttedes. Coyet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
