Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 1658. Maj —Juli. Nr. 16.
Danmark 1, aden at der udnævntes nogen anden i hans Sted, og han var
vistnok allerede forinden rejst til Kristiania. Fra svensk Side var den til
Landshøvding i Trondhjem Len udnævnte Lorentz Creuiz Enekommissær.
Da han henvendte sig til Peder Vibe om at faa Grænseregaleringen foretagel,
undskgldte denne sig først med, at de to andre danske Kommissærer
endnu ikke var til Stede. Senere, da Preben v. Ahnen var kommen, be
gav denne og Lorentz Crentz sig til Nordlandene for at fastsætte Græn
sen mellem Helgeland i Nordlandene og Namedalen i Trondhjem Len.
Det tgkkedes ogsaa at blive enige om denne den 28. Maj (AJ. Der var
dog nogen Uenighed om, til hvilkel Len Bindalen skulde høre, idet Skat,
Kontribution og Leding deraf havde været svaret til Fogden i Namedalen,
medens Korntiende, Landskyld, Bygsel og Landbohold var bleven oppe
baaret af Fogden i Helgeland. Resultatet blev, at et Par af Gaardene i
Bindalen ved Grænseregaleringen kom til Helgeland, medens alt det øv
rige gik med Namedalen til Trondhjem Len. Der var ogsaa nogen Strid
om Bakke Klosters Strøgods i Nordlandenes Len. Frederik III havde
11. April givet Peder Vibe Ordre til at passe paa med Hensyn til Reins
Klosters og Bakke Klosters Len og Romsdalen og ikke afstaa mere, end
Fredstraktaten forpligtede til 2. Fra svensk Side gjorde man Fordring
paa Reins Klosters og Bakke Klosters Gods, ogsaa det i Nordlandene lig
gende, og da man ikke vilde indrømme delte sidste fra dansk Side, afgav
Lorentz Creuiz samtidig med Underskrivelsen af Grænseregaleringen en
Erklæring 11 om, at den ved denne fastsatte Grænse ikke maatte præjudi
cere hans Herres Fordringer paa Bakke Klosters Len, som adeslattes fra
Trondhjem Len og ligger spredt i Nordlandene i.
Større Vanskeligheder voldte Fastsættelsen af Grænsen mellem Trond
hjem Len og Lenene Bergenhas og Aggershas. De danske Kommissærer
hævdede her i Henhold til Ordren af 11. April bestemt, at Romsdalen
ikke hørte til Trondhjem Len. Romsdalen havde enten haft særskilte
Lensherrer, eller ogsaa havde Lensmanden paa Trondhjemgaard haft
særskilt Lensbrev derpaa. Romsdalen havde ogsaa altid haft sin egen
Sorenskriver. Herimod gjorde Crentz gældende, at Fogden i Romsdalen
ikke alene havde aflagt Regnskab til Lensmanden paa Trondhjemgaard,
men ogsaa til Slotsskriveren sammesteds. Fra Sorenskriveren i Roms
dalen var der altid appelleret til Lagmanden i Trondhjem, og Bønderne
i Romsdalen havde været pHgtige til at svare til Trondhjem Lagmands
Tingsted. Lensmanden i Trondhjem havde ogsaa altid eksekveret Domme
paa Liv og Ære i Romsdalen 5. Begge Parter blev enige om at ind
1 Norske Rigsreg. XII. 134. 2 Norske Rigsreg. XII. 134 f. z Be
kræftet Kopi (Sverrig A. II. Grænsereguleringen 1658). * Handl. rorande
Skandinaviens Historia XXX. 157, 161 ff., 177 f. 5 Peder Vibes og Preben
v. Ahnens Indlæg herom */e og Lorens v. Creutz’s Gendrivelse heraf 5/e 1658.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
